Politikerne på vej ind i forhandlingsrummet

Norddjurs Kommune kan stå over for en større ændring af skolestrukturen efter flere års forarbejde og omfattende inddragelse af borgere og politikere.

Forslaget har været drøftet bredt i kommunalbestyrelsen, og der er ifølge borgmester Kasper Bjerregaard (V) en erkendelse på tværs af partierne af behovet for forandring.

»Jeg har stor forståelse for, at det er en meget følsom sag, fordi vores folkeskoler er en hjertesag for mange mennesker,« siger borgmesteren.

»Lige nu kan det være svært at se, hvor vi ender, for der er mange meninger, og selv i partierne er der langt fra enighed om, hvad der skal gøres. Det har jeg også forståelse for, og jeg erkender, at det er svært og kompliceret stof, vi har med at gøre,« fortsætter borgmesteren.

Langsigtet løsning

»Forandringer er altid svære, men vi har lavet et stort arbejde for at skabe et langsigtet perspektiv for folkeskolen i Norddjurs,« siger han.

Han peger på, at skolen spiller en vigtig rolle for landsbyerne, men understreger, at landsbyerne er meget andet end folkeskolen. Han nævner byer som Fjellerup, Bønnerup, Gjerrild og Nørager, hvor der ikke er folkeskoler, men hvor byerne er i fremdrift.

Når de sidste høringssvar er kommet ind 15. november, går politikerne ind i det, borgmesteren kalder forhandlingsrummet.

Kasper Bjerregaard forventer, at der bliver udvist bred politisk vilje til at nå et resultat, fordi der fra starten har været politisk enighed om, at der skal vedtages en langsigtet plan for folkeskolerne i hele kommunen.

»Vi skal kunne levere en løsning, der rækker langt ud i fremtiden. Det nytter ikke, at vi skal i gang igen om få år, fordi vi ikke har modet til at handle. Det vil ikke være respektfuldt over for børn og medarbejdere på skolerne.«

Mere indflydelse lokalt

Kasper Bjerregaard minder om, at hele baggrunden for at diskutere fremtidens skole handler om faldende børnetal og udfordringer med elevernes trivsel og faglige resultater.

»Det duer ikke, at omkring 20 procent af eleverne ikke består folkeskolens afgangsprøve, og heller ikke, at mange børn ikke trives i den nuværende struktur.. Det fornemmer jeg, at der er politisk enighed om, at vi skal reagere på. Vi ønsker selvfølgelig at være med til at sikre, at flere elever trives og består folkeskolen«

Der lægges op til at give skolebestyrelserne mere kompetence i den nye struktur.

»Vi ønsker at styrke det lokale engagement og give skolebestyrelserne større indflydelse,« siger Kasper Bjerregaard.

Afviser spareøvelse

Borgmesteren afviser blank, at der er tale om en spareøvelse.

Ifølge Kasper Bjerregaard handler ændringerne ikke om besparelser, men om at flytte ressourcer fra bygninger til eleverne.

»Vi er nødt til at forholde os til, at børnetallet falder, og at færre børn og unge betyder færre penge til skoleområdet. Det er logik, der er til at forstå,« siger Kasper Bjerregaard.

»Norddjurs er i forvejen en af de kommuner, der betaler mest til skoleområdet pr. barn,« noterer han

Når det sidste høringssvar er afleveret torsdag 15. oktober om de mulige modeller for Fremtidens Folkeskole, som et flertal i kommunalbestyrelsen har sendt i høring for at få borgernes kommentarer, skal svarene bearbejdes i forvaltningen.

Derefter gennemgår Børne-, Familie- og Skoleudvalget mulighederne onsdag 21. oktober og kommer med en indstilling til Økonomiudvalgets møde tirsdag 3. november, som sender sin indstilling videre til endelig afgørelse i kommunalbestyrelsen tirsdag 10. november.