Norddjurs tvinges til nye besparelser for at redde landsbyskoler
Ingen statshjælp til landsbyskoler: Norddjurs skal finde 5 mio. kr. i ekstra besparelser.
Norddjurs Kommune får ingen del i statens nye pulje til landsbyskoler. Det betyder, at kommunen selv skal finde penge til det forventede merforbrug i Børneby Nord, som i 2026 ventes at blive på op til cirka 7,8 millioner kroner.
Et flertal i kommunalbestyrelsen har samtidig aftalt at finde op til 5 millioner kroner til at dække merforbruget. De penge skal findes på tværs af kommunens øvrige fagudvalg – og dermed kan regningen mærkes på andre velfærdsområder.
Børneby Nord omfatter Langhøjskolen i Vivild, Rougsøskolen i Ørsted og Allingåbro Skole. Efter den politiske aftale om Fremtidens Folkeskole er det besluttet, at der senest i 2028 skal være balance i økonomien i Børneby Nord.
At vi ikke får del i pengene fra staten, understreger mit tidligere budskab, om, at det er ikke staten, der kommer til at redde os.
Ingen statslig redningskrans
Borgmester Kasper Bjerregaard (V) lægger ikke skjul på, at han havde håbet på statslige midler – men han er ikke overrasket over, at Norddjurs står uden.
»Det betyder ikke noget som sådan, fordi vi ikke havde budgetteret med penge fra staten. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke havde håbet, at vi ville få del i pengene,« siger han.
»Om jeg er overrasket? Nej, egentlig ikke. Det er et spørgsmål om, hvor de lægger snittet, når pengene skal fordeles ud på kommunerne.«
»At vi ikke får del i pengene fra staten, understreger mit tidligere budskab, om, at det er ikke staten, der kommer til at redde os. Det er vores egen opgave.«
I 2024 endte Børneby Nord med et merforbrug på 2,1 millioner kroner. Det merforbrug blev afskrevet af kommunalbestyrelsen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Siden er de økonomiske udfordringer vokset.
I de seneste budget- og prognoseopfølgninger for 2026 er der arbejdet med et forventet merforbrug på mellem 5,2 og 7,8 millioner kroner afhængigt af opgørelsesmetode og overførsler. Ifølge kommunens oplysninger skyldes merforbruget især faldende elevtal på de tre matrikler, faste udgifter til drift og vedligeholdelse af tre skolebygninger samt udgifter til specialundervisning.
Besparelser på tværs af velfærdsområder
Da et flertal i kommunalbestyrelsen på sit seneste møde besluttede at bevare alle tre skoleafdelinger i Børneby Nord, blev det påpeget, at der kunne komme hjælp fra den nye statslige pulje til landsbyskoler. Den hjælp kommer nu ikke.
Formanden for Børne-, Skole- og Familieudvalget, Aleksander Myrhøj (SF), har efter, at det nu står klart, at staten ikke kommer med en pose penge, skrevet på sin Facebookprofil, at konsekvenserne bliver mærkbare for resten af kommunens økonomi. Han stemte sammen med partifællen Kasper Vindbjerg og Liberal Alliances Stinne Thorsen Kvorning imod de dele af planen om Fremtidens Folkeskole, der indebærer, at alle tre skoler i Børneby Nord fortsætter.
Myrhøj skrev blandt andet:
»Det er hamrende ærgerligt, at det nu bliver besparelser på tværs af alle udvalgsområder, der skal betale for opretholdelse af 3 skoleafdelinger i Børneby Nord.
Det må være konsekvensen af flertallets beslutning i sidste uge, nu hvor det viser sig, at der ikke kommer en økonomisk redningskrans fra staten.«
Han oplister de konkrete konsekvenser:
»Konkret betyder det, at:
Børne-, familie-, og skoleområdet skal spare yderligere 1,8 mio. kr. næste år.Sundheds-, pleje-, og ældreområdet skal spare tilsvarende omkring 1,8 mio. kr. På økonomiudvalgets område er det ca. 0,9 mio. kr., hos kultur-, fritids-, og landdistriktsudvalget skal findes 0,225 mio., mens natur-, miljø-, og teknikområdet samt social- og beskæftigelsesområdet slipper med omkring 0,14 mio. hver.
Alt i alt 5 millioner kroner der fjernes fra budgetterne til børn og unge, ældre, mennesker med handicap, socialt udsatte grupper, foreningslivet, naturindsatser, huller i vejene, borgerservice og alt det andet, en kommune sørger for.«
Og han fortsætter:
»Det er 5 millioner oveni de besparelser, vi vedtog i budgetaftalen for de kommende år for at holde økonomien på ret køl. Det var i forvejen svært – og nu bliver det endnu sværere.
Jeg havde virkelig håbet, at puljen til landsbyskoler ville redde det her, men har også forståelse for, hvorfor Norddjurs ikke kommer med. Der er, så vidt jeg forstår, lavet tre objektive kriterier og vi passer ikke ind.
Det er vilkårene, når der uddeles statspuljer og en af grundene til, at jeg ikke turde satse på, at regningen ville blive betalt!
Det her kommer til at kunne mærkes.
Det er ikke en nedsabling, langt fra, men 1,8 mio. mere i besparelser vil selvfølgelig få konsekvenser for tilbuddene til vores børn og unge på tværs af kommunen.«
»Nu bliver det 29,8 millioner i stedet«
I samme Facebook-tråd svarer Ulf Baldrian Kudsk Harbo, fra Natur- og Velfærdslisten, der ikke var blandt de, der signerede næste års budget, Myrhøj og sætter de 5 millioner kroner ind i en større sammenhæng:
»Det her kommer til at mærkes – Men ikke særligt meget i forhold til det budget SF er med i som har dikteret samlet set besparelser på ca. 28 millioner varigt på driften på børne- familie og skoleudvalgsområdet der skal peges på i løbet af det næste halvanden år med fuld effekt fra 2029.
Så nu bliver det så 29,8 millioner i stedet. God fornøjelse.«
Dermed bliver Børneby Nords økonomi ikke kun et spørgsmål om landsbyskoler, men også en del af en større politisk diskussion om de samlede besparelser på velfærdsområderne.
Nulsumsmodel og færre børn
Kommunens skoleøkonomi, den såkaldte tildelingsmodel, er bygget op som en nulsumsmodel. Det betyder, at hvis Børneby Nord skal have flere penge via tildelingsmodellen, skal de findes inden for den samlede ramme og dermed i praksis tages fra andre skolers budgetter.
Samtidig er udviklingen i befolkningstallet en del af forklaringen på de økonomiske udfordringer. Ifølge de tilgængelige oplysninger er folketallet i Norddjurs faldet med 4,6 procent fra 2016 til 2026, og antallet af børn i skolealderen er faldet med 14,8 procent i samme periode. Der er 789 børn i skolealderen, som bor i landdistrikter i kommunen.
Det er således i spændet mellem færre børn, faste udgifter til tre skolebygninger, politiske ønsker om at bevare landsbyskolerne – og manglende statslig hjælp – at Norddjurs nu skal finde 5 millioner kroner ekstra på tværs af kommunens velfærdsområder.