Fortsæt til indhold

SFO-børn fra Realskolen bag 'hjertetræ'

Børnene sætter ord på, hvad de glæder sig til, når coronaen er væk

Samfund
Arkiv

Påske Børnene i 0. klasse på Skanderborg Realskole har op til påske malet hjerter i regnbuens farver. Pædagogerne har talt med børnene om, hvad de glæder sig mest til, når Coronaen er forbi, og vi igen kan færdes frit – og disse ønsker er blevet skrevet på det hjerte, børnene har malet.

Det er der kommet mange gode bud på, og det bemærkelsesværdige er, at her handler det ikke om rejser til fjerne destinationer, men om det nære – at kunne se familien.

Emma fra 0B skriver: Jeg glæder mig til at kunne besøge hele min familie - og Anna ligeledes fra 0B tilslutter sig: Jeg glæder mig til at se og kramme mine bedsteforældre.

Andre børns ønsker går i en lidt anden retning. Karla 0B skriver: Jeg glæder mig til at komme på stadion og se en fodboldkamp med min far.

Svend fra 0A glæder sig til at komme i svømmehallen og i Legoland, og klassekammeraten Kamma glæder sig til at besøge sin farmor.

SFO-børnene lavede under første nedlukning regnbuer med budskabet: Det bliver godt igen. Regnbuerne pyntede denne gang vinduerne.

cns