Fortsæt til indhold

Vandt megagevinst og gik shop-amok: Købte Mercedes lørdag, Ferrari søndag - og kigger nu på Lamborghini og Tesla

Samfund
Arkiv

En mand i 40’erne blev lørdag ringet op af Danske Spil med beskeden om, at han havde vundet danmarkshistoriens 2. største gevinst på 310.785.127 kroner.

Og der gik ikke lang tid, fra han modtog nyheden, til han begyndte at shoppe løs, som kun en mangemillionær kan gøre.

Allerede dagen efter havde han blandt andet erhvervet sig to nye superbiler. Det oplyser han selv til Danske Spil.

"Desværre havde Ferrari lukket om lørdagen, så jeg kørte ud til Mercedes i stedet for og lagde en bestilling. Om søndagen åbnede Ferrari så ekstraordinært for os, men det er jo svært at vælge. Men altså. Tænkt lige på hvor stort det er at kunne tage sin søn med til sådan en oplevelse – og lade ham være med til at vælge. Jeg kan slet ikke være i min krop over det," siger vinderen, der også taler om at købe en Lamborghini og den nye Tesla.

Han har desuden allerede sat flere ejendomsmæglere i gang med at finde det helt rette hus i Roskilde-området. Prisen spiller naturligvis ingen rolle.

Trods de seneste dages vilde shoppeture forsikrer han, at ikke alle pengene skal gå til forbrug eller ham selv. Pengene skal også komme hans søn, hans brødre og deres børn til gavn.

"De skal selvfølgelig have nogle millioner hver," siger han ifølge Danske Spil.

jn