Fortsæt til indhold

Suppen er skvulpet over til tirsdage i InSide

Vil du have en varm omgang suppe i en kold tid, så er det nu om tirsdagen. Café InSide leverer på stedet eller som takeaway

Samfund
Michael Wulff

HAMMEL Gennem mindst 30 år har der været suppedage i Hammel. Senest foregået i kulturhuset InSide på førstesalen den sidste torsdag i hver måned fra november til marts.

Men frygten for corona-smitte har også lagt sig her, hvor der har været op til 70 deltagere, som slubrede dejlig suppe i sig i den kolde tid.

Det traditionelle suppehold har aftalt at indstille fremmødet, som det ser ud lige nu.

Suppe skal der til

Nu har køkkenet hos Café InSide besluttet, at sætte suppen på spisekortet hver tirsdag middag og aften.

"Vi synes jo, at der skal suppe til her om vinteren. Så køkkenet har fået gang i gryden om tirsdagen og leverer en varm tallerken suppe her eller til at tage med hjem," siger Elisa Spørring.

Landgangsbrød

Hun tilføjer, at torsdagen nu byder på et landgangsbrød.

"Det kender du jo godt, du ved, fire slags pålæg på et stykke brød. Sådan ét må vi jo have indimellem"