Sølv- og bronzemedaljer til nyudlærte tømrersvende
bo
Aage Wegener og Søn på Christiansmindevej i Skanderborg har netop udlært to tømrerlærlinge, Magnus Bastholm og Viktor Petersen, der i forbindelse med efter deres svendeprøve er tildelt henholdsvis en bronzemedalje og en sølvmedalje.
Magnus kom til firmaet i oktober 2019 og gjorde de sidste to år af uddannelsen færdig hos Aage Wegener og Søn. Viktor kom i lære i firmaet i juli 2018 og har haft hele sin læretid i firmaet.
»De har begge udført deres læretid med stor præcision. De fortsætter i firmaet som tømrersvende, og har ønsket at blive et team. Det kan jo kun blive godt,« oplyser firmaet i en pressemeddelelse.