"Vandet er næsten for varmt i dag"

Det er torsdag 14. oktober. Klokken er 8 om morgenen, og de første af vinterbaderne ved Åbadet i Ulstrup er hoppet i. De næste er på vej ud i vandet ad ophalerstedet. Vandet var 12 grader varmt i sidste uge, og det er sikkert ikke blevet varmere. Men ingen gysen her.

«Vandet er næsten for varmt i dag,« lyder det fra én af flokken.

Seks af de ni kvinder står nu og snakker i en kreds ude i vandet. Andre er oppe igen, tørrer sig i ro og mag, får tøj på og kører væk i deres biler.

Et kick når man kommer op

Cirka fem minutter senere er de seks vel oppe på landjorden igen og trækker i deres badekåbe. De svarer gerne på spørgsmål fra Lokalavisens udsendte, der står godt pakket ind i varmt tøj, inklusiv frakke og tørklæde.

Dorte Andersen har været vinterbader i et års tid. Hun fryser næsten aldrig, fortæller hun. Sæsonen i år sluttede først til maj, og hele den sidste måned, april, var det nu også for varmt, siger hun.

»Hvis det er koldt nok, får man et kick, når man kommer op.«

Sædvanligvis stopper sæsonen ved udgangen af marts.

Hjem i bilen i morgenkåbe

Lene Klausen er nu på sjette år som vinterbader. Hun giver Dorte Andersen ret i, at man først får det rigtige kick, når det bliver rigtig koldt. Men allerede nu nyder hun en behagelig rislen over hele kroppen, når hun er kommet op, har fået badedragten af og er blevet tørret.

»Og så hjem i bilen i morgenkåbe og med bar røv. Det er jo ikke nemt at få tøj på, når man stadig er halvvåd.«

De seks vinterbadere er enige om, at vandet i Gudenåen er rent og fint. Kun hvis der er mange i vandet eller hvis en hund kommer og plasker rundt, kan der hvirvle lidt mudder op.

»Nogle betaler for at få mudderbad, her får vi det ganske gratis,« siger Lene Klausen med et blink i øjet.

Mangler lige nogle knager

Et typisk dyp er på cirka fem minutter, afhængigt af hvordan snakken går, siger Inge Kristoffersen.

Hun er netop trukket i badekåben, der lå lidt hjemløs på broen, mens hun var i vandet.

»Det bliver bedre og bedre, nu hvor vi har fået pontoner og platforme. Vi mangler bare nogle knager til vores morgenkåber.«

Lige så skønt det er at komme i vandet, lige så dejligt er fællesskabet omkring det, fortæller Lisbeth Vad Koch. Hun tilføjer, at det samtidig er skønt at følge årets gang på denne måde.

Det giver Inge Kristoffersen hende ret i, men regnvejr er altså ikke hendes livret. Solskin og frost, derimod, det er godt.

»Det er skønt at stå og hakke hul i isen, når solen skinner.«