Fortsæt til indhold

Soroptimisterne fejrer 20-års jubilæum med et års forsinkelse

Forsinket jubilæumsfest fejres på restaurant Vestermølle.

Samfund
gs

Soroptimistklubben i Skanderborg fejrer sit 60 års jubilæum søndag 14. november.

Egentlig var det 6. april 2020, klubben fyldte rundt, men som så mange andre fester, måtte også den fest aflyses. Dog blev der holdt en lille reception i haven hos præsident, Berit Andresen, hvor medlemmerne i to hold med sprit og afstand fik champagne, kaffe og kage.

»Nu vover vi så at holde en festlig søndag eftermiddag på restaurant Vestermølle, hvortil allerede 50 gæster er tilmeldte,« fortæller Soroptimistklubben i Skanderborg i en pressemeddelelse.

På festdagen vil Maternity Foundation komme og fortælle om deres arbejde i Etiopien, et arbejde som tager sigte på, at “det skal ikke koste liv at gi liv”. Efterfølgende vil Theresia Treschow-Kuhl i skikkelse af Grevinde Danner aflægge Soroptimisterne et besøg og give et indblik i dansk kvindehistorie. Der vil desuden blive uddelt et legat, og hvem den heldige modtager er, bliver afsløret senere.

For piger og kvinder

SI Skanderborg - Soroptimistklubben i Skanderborg - er så heldige, at et af klubbens chartermedlemmer, Grete T. Kristensen, stadig er i klubben. Der er også flere medlemmer, som har været med i mere end 35-40 år, og dermed gennem mange år har arbejdet frivilligt for kvinder og pigers rettigheder her og ude i verden, et arbejder som handler om, at kvinder og piger får mulighed for at udnytte deres potentialer.

Soroptimister findes overalt i verden, og har netop fejret 100 års jubilæum worldwide. Klubben i Skanderborg står således på skuldrene af mange tusinde soroptimister, som i mere end 100 år har arbejdet på, at kvinder på lige fod med mænd kan være med til at skabe stærke og fredelige samfund.

Hvis du vil være med til at gøre en forskel og interesseret i at være med i et meningsfyldt fritidsarbejde, er der altid plads til en mere,« pointerer Berit Kiilerich Andresen, der er præsident i SI Skanderborg.