Fortsæt til indhold

38 kommuner overskrider kritisk smittegrænse: Anbefales at indføre tiltag

Nye grænseværdier for smitte i kommuner træder i kraft i dag, og pt. er 38 kommuner over kritisk grænse og anbefales lokale tiltag.

Samfund

I fredags vedtog epidemikommssionen at rykke grænserne for, hvornår en kommunes smittetal er kritiske.

Det såkaldte test-justerede incidenstal må fra i dag ikke overskride 400 smittede pr. 100.000 indbyggere, og det viser weekendens tal fra Statens Serum Institut, at der pt. er 38 af landets kommuner, der gør.

Det skriver TV2.

Når en kommune ryger over den kritiske incidensgrænse på 400, så lukkes den ikke ned, som det foregik før 1. september, men i stedet kommer der fra sundhedsmyndighederne anbefalinger til en række lokale tiltag, der skal dæmme op for smitten.

Kommunerne opfordres blandt andet til at opdele skoleelever klassevist og to ugentlige test af eleverne. Derudover anbefales det, at større arrangementer på skolerne aflyses.

I det jyske er kommuner som Thisted, Vesthimmerland, Skanderborg og Aaberaa over grænsen, mens størstedelen af kommuner over grænsen er sjællandske kommuner, hvor Tårnby, Herlev, Brøndby og Hvidovre ligger i toppen med et incidenstal over 600.