Fortsæt til indhold

Dit nyhedsoverblik: Regeringen vil indføre ny ældrelov, flere patienter bliver smittet med Omikron på hospitalerne og fund af smitsom fugleinfluenza

God formiddag og velkommen til Lokalavisens nyhedsoverblik søndag den 2. januar. Her får du serveret en række af morgenens største og vigtigste nyheder.

Samfund
af

1) Vil indføre ny ældrelov

I den traditionelle og årlige nytårstale fra Marienborg kunne statsminister Mette Frederiksen (S) løfte sløret for en ny ældrelov, der skal gøre op med »den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet«.

Ifølge statsministeren var der tale om et »vidtgående« forslag, der nu blev bragt i spil.

»Vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra. Med en ny, kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav,« lød det bl.a. fra Mette Frederiksen.

Det kan du læse meget mere om herunder:

Det blev en tale til nationen, der indeholdt langt flere politiske budskaber, end de fleste politiske eksperter og kommentatorer havde regnet med. Klimaet var i fokus. Regeringens længe ventede sundhedsudspil blev omtalt. Og så var der ældreområdet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

2) Mange patienter smittet med Omikron på hospitalet

Patienter, som er i behandling for andre sygdomme rundt om på landets hospitaler, bliver nu også i høj grad ramt af den smitsomme Omikron-variant.

Der er således tale om ”hospitalserhvervede” smittetilfælde.

Det beretter Berlingske søndag.

Det kan du læse meget mere om her.

3) Farm får aflivet 36.000 kalkuner

En lollandsk kalkunfarm får nu aflivet 36.000 kalkuner, eftersom en dødelig og meget smitsom fugleinfluenza har ramt farmen.

Flere hundrede kalkuner er allerede de seneste dage døde som følge af den smitsomme fugleinfluenza.

Det bekræfter Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er bl.a. blevet oprettet en restriktionszone på 10 kilometer omkring den lollandske kalkunfarm.

Det kan du læse meget mere om herunder:

Og så til vejret ...

søndag bliver det skyet og diset eller stedvis tåget. Først på dagen vil der komme lidt regn hist og her, men i løbet af eftermiddagen vil der være med udbredt regn fra sydvest.

Det melder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Der vil være let til frisk sydvestlig vind og temperaturer mellem seks og ni grader.