Fortsæt til indhold

Behandlingsgaranti genindføres trods rekordhøj smitte: »Bliver udfordrende at skulle leve op til garantier«

Regeringen har netop besluttet at udrednings- og behandlingsgarantien skal genindføres fra den 21. januar. Men det kan blive vanskeligt at leve op til garantien, lyder det fra Lægeforeningen.

Samfund
af

Det er mindre end tre uger siden, at garantien blev suspenderet. Men nu skal udrednings- og behandlingsgarantien genindføres fra den 21. januar. Det har regeringen netop besluttet.

Men ifølge Lægeforeningen kommer genindførslen af udrednings- og behandlingsgarantien på et paradoksalt og tvivlsomt tidspunkt.

Ifølge TV 2 siger formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, til Ritzau:

»Vi har rekordmange dagligt smittede og ser også udtalt coronasmitte blandt personalet i et sådant omfang, at vi dagligt må tage stilling til, om vi kan nå rundt om alle opgaver,« siger Camilla Rathcke, der er formand i Lægeforeningen.

Udrednings- og behandlingsgarantien er i praksis lig med, at patienter herhjemme, der henvises fra praktiserende læger, inden for 30 dage enten skal have stillet en diagnose eller en konkret plan for det videre udredningsforløb.

Fra man er blevet udredt, han man efterfølgende krav på behandling inden for 30 dage.

Camilla Rathcke forudser, at hospitalerne rundt om i landet får problemer med at leve op til udrednings- og behandlingsgarantien.

»Men vi er udfordrede på at skulle leve op til nogle garantier, når vi aktuelt synes, at det kan være svært at få det hele til at hænge sammen i den situation, som vi er i nu,« siger hun til Ritzau.