Vejret er en unik mulighed for at løfte en by

Da stormen Malik for et par uger siden føg hen over landet, var det i Allingåbro tydeligt, at det er nødvendigt at lave foranstaltninger for at sikre byen mod fremtidige vandmasser.

Selv om Malik ikke blev så voldsom som forudset, steg vandet 1,3 meter, så vandet i Alling Å stod op til kanten af bredden. Ved tidligere storme er vandet da også løbet over sine bredder og ind i byen.

Langs åen bærer omgivelserne i dag tydeligt præg af, at vejret har forandret sig gennem de seneste år. Området er sumpet, mens gangbroen, der blev anlagt for 10 år siden, er fedtet ind i mudder fra åen, og et træ er blevet væltet af vinden eller vandet, så roden er trukket op af den våde undergrund og ommøbleret gangbroen.

Unik mulighed

Norddjurs Kommune er opmærksom på, at der skal laves klimasikrende tiltag i Allingåbro, og det kan vise sig at blive lidt af en fjer i hatten for byen.

Forrige år købte kommunen ejendommen på Rougsøvej 33, som i dag midlertidigt huser Beredskab og Sikkerhed, med det formål at lave klimasikrende foranstaltninger ind mod byen.

Ved siden af ligger det store grønne område ’Lunden’, som borgerforeningen i Allingåbro ejer, og den kombination giver en unik mulighed for at give Allingåbro et tiltrængt løft.

Det mener blandt andre Borgerforeningen og foreningen Djursland For Fuld Damp (DFFD).

Allerede for to år siden indledte tankerne ved at præsentere projektet med arbejdstitlen ’Liv til Åen’ for Norddjurs Kommune. Ønsket er at bygge bro mellem en forestående klimasikring og en byforskønnelse, som samtidig kan være med til at tiltrække interesse fra både turister og potentielle tilflyttere.

Det fortæller bestyrelsesmedlem i Borgerforeningen Daniel Rasmussen og bestyrelsesmedlem i DFFD Leo Petersen.

»Når man ankommer til Allingåbro, kan man jo nogle gange få den fornemmelse, at der kommer vindhekse løbende over gaden. Vi vil gerne skabe noget, der kan være med til at give et nyt syn på byen. Vi ligger jo uhyggeligt godt placeret med 20 minutter til Randers og en halv time til det nordlige Aarhus, og vi tror helt sikkert på, at et sammenhængende og levende miljø omkring åen kan være med til at øge bosætningen og skabe en ny interesse fra turister,« fortæller Daniel Rasmussen.

Rører i gryden

Hvad området i Allingåbro præcis skal indeholde er stadig til ret fri fortolkning. Her skal tanker og ønsker fra byens borgere inddrages. Første omgang af den øvelse indledes i løbet af foråret med et borgermøde på Allingåbro Hotel, hvor initiativtagerne naturligvis håber på stor opbakning.

»En by af Allingåbros størrelse er jo dem, der er i fare for at dø hen, hvis der ikke bliver rørt lidt i gryden ind imellem. Det har vi en fantastisk mulighed for nu, fordi kommunen allerede aktivt er gået ind i området, og her har vi en stor chance for at spille med,« konstaterer Leo Petersen.

»Vi skal jo finde ud af, hvad vi gerne vil. Skal det være noget spritnyt, eller skal det være noget, som taler mere ind i områdets kulturhistorie. Der er masser af muligheder, og der er åbent for mange forslag,« supplerer Daniel Rasmussen.

Åben for forslag

Initiativtagerne understreger, at der endnu ikke er fastlagt noget indhold til området. Der er således fuldstændig frit slag i forhold til ønsker og idéer.

Folkene bag projektet har dog i dialogen med kommunen givet forslag på, hvordan området kan udnyttes.

Forslagene tæller blandt andet Kano/kajak-center med mulighed for bygning af egen kajak, oplevelsescenter i forhold til klimapåvirkning, diger der gør åbrinken tilgængelig, undervisningsfaciliteter, undervandskasser og en større sammenhæng mellem åen, hotellet og stationen.

Viden prioriteres

Et allerede stort ønske for ’Liv til Åen’ er dog, at livet ikke blot holdes inden for nogle få kvadratmeter. Folkene bag projektet arbejder derfor med en såkaldt grøn korridor, som strækker sig helt til Kyst- og Fjordcentret mod nord og Gammel Estrup mod syd.

Håbet er at være til at skabe sammenhæng og helhed for området og på den måde kan binde natur- og kulturhistorien bedre sammen for både nuværende og nye borgere.

Fundamentet for at skabe øget interesse for Allingåbro og den omkringliggende natur er da også allerede til stede. Djursland For Fuld Damp står blandt andet for udlejning af kanoer, og foreningen anslår, at Alling Å årligt besejles af cirka 2500 personer, som har lejet kanoer igennem DFFD.

Derudover skønnes det, at mellem 500-800 ikke-turister årligt benytter åen til kajak- og paddlesejlads.

Derved kan et andet stort ønske i ’Liv til Åen’ forfølges. Viden og formidling står således højt på initiativtagernes egen prioriteringsliste for projektets formål, og det passer perfekt ind i debatten om de vejrmæssige forandringer og klimasikringen, vurderer Daniel Rasmussen.

»Under Malik kunne vi se, hvor meget interesse der var for at se, hvor meget vejret betyder for vandstanden. Det var en rigtig fin mulighed for at vise, hvilken betydning det kan have for byen, så der er en klar sammenhæng med klimaproblematikken. I vores område har vi rigtig mange muligheder for at fortælle om klimaet, og derfor kommer viden også til at stå højt på vores dagsorden for hvad området kan indeholde,« uddyber Daniel Rasmussen.

Stort potentiale

Initiativet om at skabe forbindelse mellem udviklingen af Allingåbros potentiale og klimasikringen er sød musik i Norddjurs Kommunes ører.

I slutningen af 2021 forholdt det daværende Miljø- og Teknikudvalg sig meget positivt til de tanker for området, som initiativtagerne fremlagde for kommunen.

»I de senere år er der flere og flere eksempler på hvordan klimatiltag kan kombineres medandre anvendelser såsom rekreative formål og/eller boliger. Området omkring ’Lunden’ og Rougsøvej 33 har i den forbindelse et stort potentiale,« lyder det i forvaltningens indstilling til Miljø- og Teknikudvalget.

Perfekt proces

Jens Meilvang (LA) var formand for det tidligere Miljø- og Teknikudvalg. Den position er han fortsat i efter sammensætningen af den nye kommunalbestyrelse, og han ser fortsat store muligheder for, at projektet kan bidrage til en gunstig udvikling af Allingåbro.

»Det her er lige præcis sådan, jeg godt kan lide at projekter bliver udarbejdet. Det er borgerne i byen, der ved, hvad der mangler, så det er her idéerne skal komme fra. Det er ikke noget, der skal tegnes og udvikles i Grenaa, så indtil videre er det en perfekt proces, som kommer til at klimasikre åen og skaber et attraktivt område, som de lokale borgere og ildsjælene ønsker. Det er ren synergi, og det kan ikke være bedre,« konstaterer Jens Meilvang.