Fortsæt til indhold

Fremgang på arbejdsmarkedet: Laveste ledighed blandt 15 til 64-årige i 10 år

Samfund
af

755.000 danskere i aldersgruppen 15 til 64 år stod i 2021 uden for arbejdsstyrken – det svarer til hver femte af alle 15-64-årige.

Dermed er andelen af 15-64-årige, der står uden for arbejdsstyrken, den laveste de seneste 10 år.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

»Det viser med al tydelighed, at fremgangen på arbejdsmarkedet har været meget bredt funderet,« lyder det ifølge DR fra cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer til Ritzau.

Cheføkonomen påpeger, at det især er arbejde relateret til coronavirus – som f.eks. hos smitteopsporingen eller som såkaldt poder på landets testcentre – der har bragt mange unge ind på arbejdsmarkedet herhjemme.

I 2020 var der 778.000 danskere i aldersgruppen 15-64-årige, som var uden for arbejdsstyrken.

Der er dermed sket et fald på 23.000 i antallet af personer uden for arbejdsstyrken fra 2020 til 2021.