Slut med brandbøvl, pladsmangel og dårligt indeklima: Skovvangskolen får overhaling til 120 mio. kr.

Skovvangskolen er slidt og udtjent. Efter 85 år, hvor tusindvis af elever er trådt ind og ud ad den store hoveddør, har Riisvangen-skolen brug for en opgradering.

Det har man kæmpet for i adskillige år, men nu ser det endelig ud til at ske. Onsdag skal byrådet tage stilling til Børn og Unges forslag om at bruge 120 mio. kr. på en omfattende modernisering og ombygning.

”I de syv år, jeg har været skoleleder, har jeg kæmpet med det projekt og forsøgt at få det gennemført. Det startede faktisk før min tid, så det har været et langt tilløb,” siger skoleleder Søren Hildebrand, der forventer et ja fra politikerne.

»Det ser vi meget frem til, for vi har efterhånden et ret akut behov for at få renoveret, moderniseret og udbygget.”

Elendigt indeklima

Allerede i dag er der ifølge skolelederen ikke plads til de børn, der går på Skovvangskolen, og ifølge prognoserne bliver der behov for tre klasser yderligere i 2026, så skolen når op på 36 klasser i alt.

Derudover lever indeklimaet på ingen måde op til nutidens standarder for at skabe et ordentligt læringsmiljø. Blandt andet derfor skal de 64 store sydvendte vinduer i hovedbygningen solafskærmes.

»Der er dårligt indeklima i vores fællesarealer, og derfor er de heller ikke egnede til læringsmiljøer. Dårlig lyd, akustik, lys, temperatur, vi ikke kan styre, udluftning med mere. Der er nok at tage fat på,« forklarer Søren Hildebrand, og rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF) istemmer:

»Skovvangskolen er en af de skoler, som har størst behov for renovering og forbedringer af indeklimaet. Det er en smuk, men gammel skole fra en tid, hvor man nok tænkte mere i æstetik end i pædagogisk indretning og indeklima. Derfor tror jeg, at byggeriet kommer til at få stor betydning for elevernes læring og trivsel.«

En anden konsekvens af den æstetiske fokus, der var, da skolen blev bygget, er, at der har været meget få brand- og flugtveje, og dem der er, har været upraktisk placeret.

For at leve op til sikkerhedskravene og sikre adgangen dertil har skolen derfor måttet friholde mange kvadratmeter, der ellers kunne være brugt på inspirerende aktiviteter og miljøer.

»Det har betydet meget små lokaler, og vi har haft svært ved at gøre brug af vores fællesarealer. De har bare henligget som døde kvadratmeter,« forklarer Søren Hildebrand.

Det bliver der rettet op på ved at bygge to nye trappetårne på hver side af hovedbygningen.

Faglokaler og toiletter

Gennem tiden har skolen drypvist fået bevillinger til at lave forbedringer. Men nogle er blevet udskudt og henlagt til det store projekt, fordi det gav mere mening at inddrage i en helhedsplan for skolen.

Det omfatter blandt andet det massive underskud af ordentlige toiletfaciliteter. 16 nye toiletter er en del af det store projekt.

»Vi har slet ikke den toiletkapacitet, vi skal have i forhold til det antal elever og voksne, vi er. Det kan vi heldigvis få integreret i projektet, så vi kan få det bragt op på et ordentligt niveau,« lyder det fra skolelederen, der også har haft sit hyr med faglokaler.

Størstedelen af de nye, topmoderne faglokaler kommer til at ligge sammen med blandt andet udskolingen og fritidstilbuddet UngiAarhus i den nye bygning, der skal bygges ud mod Skovvangsvej.

»Vi har forsøgt med egne midler at modernisere vores faglokaler, men det er ikke en hemmelighed, at skolerne har en presset økonomi i forhold til at skulle finde pengene i egen drift. De faglokaler trænger i den grad til at opnå en standard, som man må forvente af en moderne skole i dag,« vurderer Søren Hildebrand.

Historisk skole

Skovvangskolen er den eneste tilbageværende bevaringsværdige skole i Aarhus. Den blev bygget i funkis-stil på samme tid som Aarhus Rådhus, og den store, nye bygning skal naturligvis matche den oprindelige arkitektur.

»Vi er sådan en aula-skole bygget i stil med rådhuset, og derfor er arkitekturen noget særligt. Derfor er der også mange hensyn at tage i forhold til renoveringen. Det skal være i respekt for og i harmoni med den eksisterende bygning, men det har bare gjort øvelsen mere spændende. Jeg er sikker på, at vi kommer til at stå med et flot resultat, der også løfter den meget flotte arkitektur, skolen har,« understreger skolelederen.

Han forventer ikke, at det store projekt får en negativ effekt på elevernes skolegang, mens byggeriet pågår. For at slippe for lejede barakker skal den nye bygning stå klar, før arbejdet rykkes over til den gamle del af skolen. På den måde kan man tage en fløj ad gangen, og der vil være lokaler nok.

Skal fejres

Søren Hildebrand lægger ikke skjul på, at det er en enorm lettelse, at projektet endelig ser ud til at blive til virkelighed.

»Jeg skal ikke svare på, hvorfor det har trukket ud, men det har selvfølgelig været en prioritering i forhold til kommunens økonomi, og vi har i en årrække været skubbet lidt tilbage i forhold til andre skoler, der også havde brug for opgradering. Men nu er det heldigvis blevet vores tur, og det er vi superglade og taknemmelige for, for der er et stort behov for at få gjort noget for den her i øvrigt dejlige skole.«

Bliver det til et ja i byrådssalen onsdag aften, så kan første spadestik tages i oktober 2023, og det hele kan stå klar i 2025.

»Du kan tro, det skal fejres. Det har været længe undervejs, og der er gjort et stort stykke arbejde med medarbejdere, forældre og elever i forhold at få skabt en god og flot skole. Jeg glæder mig bare til, at vi kan komme i gang.«