Fortsæt til indhold

Godt år for Svenstrup-virksomhed: Uddeler 10.000 kroner pr. medarbejder i overskudsdeling

Møbelproducenten Cube Design har i 2021 øget salget og overskuddet.

Samfund

Cube Design A/S, der producerer kontormøbler og har hovedsæde i Svenstrup ved Hammel, kommer ud af 2021 med et overskud på 6,5 millioner kroner efter skat. Overskuddet er cirka tre gange så stort som året før og betegnes som meget tilfredsstillende i en pressemeddelelse fra den lokale møbelproducent.

Salget er steget både i Danmark og udlandet, og virksomheden har investeret i nyt produktionsudstyr.

»Råvarerne er steget i årets løb, men det havde vi forudset og indkøbt mange råvarer til de rigtige priser,« lyder det fra Cube Design, der i samme ombæring roser sine forhandlere og medarbejdere, som får del i det gode regnskab.

»Derfor er det med stor glæde, at vi udbetaler overskudsdeling på cirka 10.000 kroner pr. medarbejder for 2021.«

Cube Design har fokus på at være en grøn og miljøvenlig virksomhed og har fået EU-Blomst certificeret flere af sine produkter.