Fortsæt til indhold

Højboskolen: Fejring af vigtig milepæl

Festlig dag for børn og voksne på Højboskolen.

Samfund
ear

En vigtig milepæl på et længe ventet byggeprojekt i Hørning blev fejret, da der fredag var rejsegilde på udvidelsen og moderniseringen af Højboskolen.

Fra Højbyskolen understreges det i en pressemeddelelse, at elever og personale kan se frem til en skole, der bliver med tre spor, med morderne undervisningslokaler, som er meget rarere at være i og giver mulighed for nye måder at lære på.

Der bliver tale om en helt ny bygning, som giver plads til seks ekstra klasselokaler og gør skolen i stand til at have tre spor på alle årgange.

Tilbygningen står efter planen færdig primo 2023. Ombygningen og moderniseringen ventes afsluttet i sensommeren 2023.

Det er Skanderborg Kommune som står for den store udvidelse og modernisering af skolen.

Formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Trine Frengler (S), gav i sin tale udtryk for, at der bliver god brug for de forbedrede lokaler på Højboskolen.

Baggrunden for byggeriet er jo byens vokseværk, hvor børnefamilierne for alvor har fået øjnene op for Hørning

I forbindelse med byggeriet blev det fremhævet, at indeklimaet får et boost, ligesom undervisningslokalerne bliver fleksible.