»Det kræver mod at være præcis den du er«

Hvad tager man med sig hjem fra 10 dages Landslejr. Hvis man spørger Claus Elkjær Flugt, lejrchef i Bølgen - som var den del af landslejren, hvor flere af FDF-kredsene fra Skanderborg boede –så ligger der øverst i rygsækkene en masse gode oplevelser, fede minder og fornyet mod til at favne livet lige præsic som den, man nu er.

»Lejrens overordnede tema var mod. det at have mod og vise mod. Jeg håber, vores unge mennesker kommer hjem med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at have mod til noget i livet. Det kræver mod at være præcis den du er. Det er det, det hele her på lejren er baseret på,« konstaterer han.

»Se nu på den store luftgynge her. Det kræver jo mod at prøve den. Og at klatre op i himmelstigen, en temmelig høj trækonstruktion. Her var der den anden dag en dreng, der halvvejs oppe sagde, han gerne ville ned igen. Det kræver sørme også mod, at turde sige fra, når resten af gruppen klatrede videre.«

Claus Elkjær Flugt slår armene ud, og peger på luftgyngerne inde i skoven. Det er ikke svæt at forestille sig, at mange børn og unge synes, der er vildt sjovt og spændende, at få en tur i en af dem. Det kræver afgjort mod at være den, der står ved, at man ikke har lyst.

Ifølge lejrlederen, handelr det i bund og grund om at kunne udtrykke sit mod overfor sig selv og overfor sin omverden.

»At turde favne sig selv og sine egne grænser er en af de værdier, jeg håber, de tager med sig hjem. Men mod behøver jo ikke kun handle om mod til at flytte nogle grænser. Det kan også være mod til at stå ved sine følelser og turde vise dem. Vi har blandt andet haft snakke om det der med at have mod til at vise sine følelser, når man for eksempel savner mor og far. Eller have mod til at turde vise, at man er ked af det, hvis man for eksempel savner en mormor, der ikke er her mere,« fortæller han.

Frida fra FDF-Hørning samt Kirstine, Liva og Frederik fra FDF Skanderborg-Stilling havde mod på at lade sige interviewe af UgeBladet. Direkte adspurgt, om de nu også er blevet modigere undervejs til både at stå ved sig selv og turde sige fra og til at afprøve nye personlige grænser, er de enige om, at de er blevet en del klogere på netop det.

Efter lidt summen er de enige om, at de alle på hver sin måde har udvist stor tapperhed. De har nemlig alle sammen været modige og gjort noget, de ikke havde troet, de kunne eller turde.

Frida har optrådt modigt ved at tage kontakt til andre FDF’ere, hun ikke kendte i forvejen, og har på den måde fået nye venskaber med hjem fra landslejren.

»Jeg synes, det har væert mega sjovt at lære så mange nye mennesker at kende, og det kunne være ret fedt at møde dem igen,« fortæller hun, mens Kirstine husker suset i maven og hvor vanvittig svært det var, at kaste sig ud fra svævebanen højt oppe i trækronerne.

»Det var virkelig svært at voervinde sig selv og springe ud,« siger hun med et stort smil og afslører, at det kun var første gang, det krævede mod.

Liva havde en hele koloni af sommerfugle i maven, for hun var gået med til at skulle optræde på den store scene til aftenens fælles lejr bål foran 10.000 FDF’ere.

»Jeg synes, det har krævet noget mod at gynge i luftgyngen og hoppe ud med svævebanen, men jeg haar det ret vildt med, at jeg skal optræde med en joke i aften. Jeg har aldrig turdet optræde med noget før,« forklarer hun. Det gik naturligvis superflot, hørte vi senere.

Og så er der Frederik, der udvist mod masser af gange i løbet af landslejren, både på himmelstigen og i svævebanen og i forhold til at få nye venner. Det allervildeste var dog natteturen i Horror-skoven – landslejrens udgave af et spøgelseshus.

»Det var bare helt vildt creepy. Den var fyldt med sprællevende zombier.«