Müsli tilbagekaldes: Søg læge hvis du får symptomer
Den er solgt i hele landet.
Flere allergener fremgår ikke af mærkningen på et parti müsli.
Derfor kaldes den nu tilbage.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det er Kellogg, der tilbagekalder et parti Kellogg’s Classic Crunchy Müsli, da produktet kan indeholde allergenerne nødder og mælk - der altså ikke fremgår af produktets mærkning.
Poserne har en nettovægt på 450 gram og er stemplet med ”Bedst før-dato: 07.02.2023”.
Müslien er solgt i:
Meny-butikker i hele landet
Spar-butikker i hele landet
Let køb-butikker i hele landet
Min købmand-butikker i hele landet
Løvbjerg-butikker i hele landet
Allergisk reaktion
Forbrugere med allergi over for nødder eller mælk, kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge, lyder opfordringen.
»Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage i butikken, hvor det er købt, eller at kassere det,« skriver Fødevarestyrelsen i pressemeddelelsen.