Fjerner tag og bruger vognmands lastbil - her er strategien for Studstrupværket
Brandvæsnet regner med at slukke arbejdet lakker mod enden.
Branden, der ingen ende har, er fortsat i gang. Brandvæsnet har forsøgt sig med nye strategier, hvilket betyder, at 13 tagplader er fjernet fra siloen, og at en privat vognmands lastbil med en fangearm er taget i brug. Det beretter Østjyllands Politi om i en ny pressemeddelelse.
»Vurderingen er, at det er for risikabelt at have folk inde i siloen. Derfor benytter vi blandt andet fjernstyrede køretøjer, og lige nu gør vi så gode fremskridt, at vi har besluttet at fortsætte den strategi,« siger beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl fra Østjyllands Brandvæsen.
Beredskabsdirektøren fortæller, at man har en forhåbning om at være færdige med branden i næste uge (uge 42). Der er desværre ingen sikkerhed for det.
Røgen vil periodisk ramme områderne omkring Studstrup, Havhusene og Gl. Løgten Strand. Sunhedmyndighedernes anbefalinger er fortsat de samme.