Kvælningsfare for små børn: »Stop med at bruge det«
Sikkerhedsstyrelsen har udsendt en advarsel.
jro
Sikkerhedsstyrelsen tilbagekalder et produkt, er kan udgøre en kvælningsfare for børn.
Det skriver styrelsen på sin hjemmeside.
Det er en suttesnor - Barnabé Aime Le Café - der kaldes tilbage.
Det er snore i alle partier i farverne: mælk, honning, mandel, storm, eng, ræv, marine, citrus.
Stop med at bruge det
»Der er en risiko for at clipsen kan gå i stykker, derved kan den frigive små dele, som kan udgøre en kvælningsfare,«skriver Sikkerhedsstyrelsen, der har en helt klar opfordring:
»Du skal stoppe med at bruge produktet og kontakte butikken, hvor du har købt det.«
Myndighederne har pålagt virksomheden at stoppe salget og kalde solgte varer tilbage fra andre virksomheder og forbrugere.
Se billede af suttesnoren HER.