Flere letbane-problemer: Lastbil-kran brager ind i køreledninger
Nye aflysninger i letbanens køreplan. Politiet beder chaufføren om at henvende sig.
Letbanen har siden fredag været ramt af aflysninger på grund af mangleden tog. Og nu er der kommet endnu en aflysning, skriver TV2 Østjylland.
Ifølge mediet var lastbilens kran ikke lagt ned, og derfor ramte kranen køreledningerne.
Lastbilen er kørt fra stedet, og politiet beder derfor chaufføren henvende sig.
»Der er tale om en ældre hvid lastbil med et rødt førerhus. Det skete omkring klokken 7.40, så hvis man kører i sådan en lastbil og har kørt på strækningen i det tidsrum, må man gerne henvende sig til politiet,« siger Emil Enemark Sørensen, som er kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til TV2 Østjylland.
Ifølge Midttrafiks hjemmeside er årsagen denne gang, at en lastbil er kørt ind i en køreledning i krydset ved Randersvej og Ringgaden.
Lyssignalet i krydset også er gået ud. Politiet er til stede, og det samme er Letbanens teknikere.
Det betyder, at alle afgange mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital er aflyst i begge retninger. Alle afgange, der kun kører mellem Aarhus H og Mårslet, er også aflyst. Meldingen er nu, at det gælder frem til klokken 16.
Aflysningerne kommer ovenpå, at Aarhus Letbane allerede fredag meldte ud, at der vil være flere aflysninger de kommende uger, da flere toge skulle til et påkrævet eftersyn.