Fortsæt til indhold

DMI: Advarer om kraftig snefald

15-25 centimeter sne er der allerede faldet enkelte steder.

Samfund
am

På det sydligste Sjælland, samt Falster og især Møn, er der lokale meldinger om 15-25 cm sne. Det oplyser DMI, som advarer om kraftig snefald lokalt.

Her fra Tommerup på Fyn, hvor sneen er faldet ganske betragteligt. Foto: Presse-fotos.dk

Og faktisk forventer man, at snebygerne fortsætter frem til klokken 18 - så der i førnævnte områder kan komme yderligere 15-20 centimeter sne.

»I aften drejer vinden om i nord og dermed bliver der færre snebyger til området,« skriver Thor Hartz, vagthavende meteorolog, søndag morgen.

»Det varme havvand, sammen med kold luft i højden, er en perfekt cocktail til at danne de kraftige snebyger, og de kommer som perler på en snor og giver dermed lokalt store snemængder,« lyder det fra meteorolog Thor Hartz fra DMI.

Også sne i Jylland

Der er også spredte byger af sne særligt i Østjylland og trekantområdet. De skal dog ikke regne med at blive nært så kraftigt ramt som Lolland-Falster,

Også i det østjyske er sneen faldet søndag morgen. Her fra Horsens. Foto: Presse-fotos.dk

Men det koldere vejr har dog også haft sin indvirkning i det jyske, hvor glatføre har skabt en række uheld i Kolding. En bil endte sågar på hovedet. Det kan du læse mere om her.