Fortsæt til indhold

Konservative går efter flere pladser i byrådet

Den lokale konservative vælgerforening genvalgte bestyrelsen og vil stå sammen om at finde de kandidater, der kan sikre valg af flere konservative ved kommunalvalget i 2021

Samfund
Arkiv

politik De Konservatives lokal vælgerforening vil frem mod kommunalvalget i 2021 arbejder for at få flere medlemmer af Skanderborgs Byråd end den ene plads, partiet har i øjeblikket. Det fremgår af en pressemeddelelse om den netop overståede generalforsamling.

"Vi havde en rigtig god generalforsamling, hvor bestyrelsen fik masser af opbakning til sit fortsatte arbejde," fortæller Birgitte Majgaard, der blev genvalgt som formand.

Bestyrelsen består fortsat af Bo Zacher Nielsen, Lars Clausen, Jens Graugaard, Otto Trap Hansen, Torben Wallner, Jens Graugaard og byrådsmedlem Thomas Cordtz. Den blev styrket med suppleanterne Christian Wiibe-Marker og 2. suppleant Kristian Lindskov.

"Selv om vi i bestyrelsen har en bred berøringsflade i kommunen, så møder vores medlemmer andre mennesker, arbejder andre steder og hører måske andre ting, så det er rigtig dejligt, at de engagerer sig og kommer med input både ved generalforsamlingen og ved vores månedlige møder inden byrådsmøderne. Jeg kan kun anbefale andre at melde sig ind, hvis de også vil have indflydelse," siger Thomas Cordtz.

Støtter ikke flytning af Columbusskolen

På generalforsamlingen redegjorde Thomas Cordtz for byrådsarbejdet, samarbejdet med de andre borgerlige partier og verserende sager i byrådet.

Med udgangspunkt i de konservative prioriteringer i forhold til budgetprocessen redegjorde Thomas for de konservative resultater og det arbejde, der pågår lige nu med omstruktureringen af hele skoleområdet - et arbejde, der optager rigtig meget tid lige nu og som har stor bevågenhed i alle ender af kommunen.

I sin formandsberetning fortalte Birgitte Majgaard om det forgange år, og hun kom også ind på skoleområdet. Især forløbet omkring flytningen af Columbusskolen for at give plads til en børnehave, flytning af Mallinggård SFO, udskolinger, som hun betegner som en uskøn proces.

Thomas Cordtz venter stadig på beregninger om omkostningerne ved flytningen af Columbusskolen og håber, at byrådet vil omgøre beslutningen, der fra konservativt hold betragtes som en klar fejl.

bo