Sarah går efter Kemi-OL-guld
Arkiv
navne Sarah Skuldbøl Haarup Jørgensen, 3x fra Skanderborg Gymnasium har kvalificeret sig til semifinalen i KemiOL. Dermed er hun blandt de 60 bedste i Danmark. Semifinalen foregår på Københavns Universitet.
KemiOL er en international konkurrence, hvor man konkurrerer både i at regne kemiske opgaver, men også i at lave eksperimentelt arbejde. Det kunne være at identificere et ukendt stof.
Hvis man kvalificerer sig videre fra semifinalen, kommer man i skarp træning på landets universiteter, så man er klædt på til at konkurrere både i nordisk regi og mod store nationer som Kina og Rusland i internationalt regi. KemiOL er sponsoreret af Undervisningsministeriet, Institut for Kemi, DTU, Villum Fonden, Institut for Kemi, Aarhus.
cns