Fortsæt til indhold

Meget lille tilmelding til nødpasning i Aarhus

Aarhus-forældre finder andre udveje end nødpasning

Samfund
Arkiv

Aarhus Kommune har fra på mandag arrangeret nødpasning til børn i alderen 0-9 år, hvis forældre ikke har mulighed for selv at få passet børnene.

Der er udpeget 77 dagtilbudsafdelinger og 12 SFO-afdelinger geografisk fordelt i Aarhus Kommune med plads til i alt cirka 5.000 børn.

Der bliver dog rigtig god plads mellem børnene de enkelte steder, for kun 617 børn er tilmeldt nødpasning fordelt på 438 i dagtilbud og 179 i SFO.

”Målet med nødpasningen er at holde vitale samfundsfunktioner i gang ved at forældre kan passe deres arbejde. At så mange har kunnet finde alternativer til nødpasningen viser kæmpestor ansvarlighed hos borgerne i Aarhus. Det skylder vi hinanden stor tak for,” siger Børn og Unge rådmand Thomas Medom i en pressemeddelelse.

Nødpasningen åbner mandag morgen klokken 06.30.

Aarhus Kommune oplyser ikke antallet af børn tilmeldt de enkelte nødpasningssteder.

jr