Fortsæt til indhold

Deler rørende opslag: Dennis Knudsen har spredt datterens aske

Han mistede en tvillingpige til vuggedød.

Samfund
jro

Kendisfrisøren Dennis Knudsen mistede for godt fem uger siden en datter til vuggedød.

Nu er den lille piges aske spredt.

Det skriver Dennis Knudsen i et opslag på Instagram.

»Naomi er sat fri i vinden og havet i dag d. 8. dec. 2022. Det kunne ikke være smukkere,« står der.

Naomi blev - som den ene halvdel af et tvillingepar - født 15. september af en rugemor.

Dennis Knudsen er far til sønnerne Lucas og Noah - og altså Namois tvillingesøster Aura.

»Jeg har tre børn, der skal kunne fungere. Jeg skal være en glad far, skal kaste dem op i luften. Vi skal have masser af leg og glæde ind i vores liv. De ser mig ikke sidde og hulke og være ked af det mere. Men det gjorde de selvfølgelig i starten,« har han fortalt i et interview med B.T.

Naomi blev bisat 17. november.