Legendarisk Aarhus-bodega lukker
Vennelyst Bar & Bodega drejer nøglen om 1. juni, men åbner ikke inden
Efter 57 år er det slut. Vennelyst Bodega lukker for bestandigt.
Det brune vandhul på Nørrebrogade, som har været et fast holdepunkt for især lokale stamkunder og studerende, har været lukket siden 17. marts på grund af coronakrisen, og nu er det slået fast, at døren ikke åbnes igen.
Mens mange erhvervsdrivende bukker under for coronakrisen, så er det ikke tilfældet med Vennelyst Bar & Bodega.
Det har hele tiden være planen, at bodegaen skulle lukke 1. juni, da ejendommen, den har til huse i, skal rives ned, da store dele af Nørreport-området stor overfor en omdannelse og nybyggeri.
Coronkrisen har dog fremskyndet den 57 år gamle bodegas lukning.
"Coronaen kom desværre på tværs mellem os i de sidste par måneder vi havde sammen. Det var været nogle fantastiske måneder, vi har haft fornøjelsen af jer! Nogle kan se tilbage på år, mens andre ser tilbage på måneder, det ændre dog ikke, den dejlige tid vi havde sammen. De glædelig grin, fantastiske minder, fulde timer, sjove spil og ikke mindst kolde øl," skriver ejeren på bodegaens Facebook-side.
dp