Fortsæt til indhold

Drive-in-scene har offentliggjort program: Se Mads Langer, Star Wars og stand-up fra din bil

Fra corona-sikker afstand af ens bil kan aarhusianerne den kommende uges tid se frem til musik, stand-up og filmoplevelser på Tangkrogen

Samfund
Arkiv

KULTUR Der har ikke været mange muligheder for at komme ud og se koncerter, film eller andet kultur det sidste stykke.

Men på fredag er der så premiere på den ny 'P-Scene' på Tangkrogen og til med til en udsolgt åbningskoncert med Mads Langer. Ideen er, at man fra sin bil og fra sikker afstand skal kunne opleve musik og stand-up.

Nu scenens foreløbig program så blevet offentliggjort, som udover Mads Langer byder på musik fra Thomas Buttenschøn og stand-up fra Lasse Rimmer med flere (du kan se hele programmet længere nede i artiklen).

Mark Chemnitz, Front og House, og Claus Bech, direktør for Aarhus City Forening, der er initiativtagerne bag den nye scene udtaler i en fælles pressemeddelelse:

"Det glæder os meget, at vi i samarbejde med gode kræfter, blandt andet FO Aarhus, Aarhus Kommune og byens øvrige myndigheder, kan stable et sådant projekt på benene på så kort tid, så vi i fællesskab kan være med til sprede glæde og give folk mulighed for at komme ud til fælles koncert- og underholdningsoplevelser i disse corona-tider, hvor vi ikke kan være sammen i byrummet og koncertsteder på sædvanlig vis. Vi ses på Tangkrogen – samlet, hver for sig i vores biler."

am