Fortsæt til indhold

Flere udsatte unge skal være frivillige

Ud af 16 ansøgere er FrivilligCenter Favrskov udvalgt til at deltage i projekt

Samfund
Arkiv

Projekt FrivilligCenter Favrskov er blevet udvalgt som projektpartner i det nationale projekt 'Ressourcer i spil'.

Formålet med projektet er at øge deltagelsen i frivillige fællesskaber blandt udsatte unge i alderen 18-30 år, der på grund af sociale, helbredsmæssige eller psykiske udfordringer og barrierer ikke deltager i samfundets frivillige fællesskaber i lige så høj grad som deres jævnaldrende.

Projektet kører fra august 2020 og halvandet år frem.

Udover FrivilligCenter Favrskov og lokalforeninger i Favrskov deltager også Frivilligcenter Billund, Frivilligcenter Vesterbro og Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark.

I alt 16 frivilligcentre søgte om at blive en del af projektet.

En milepæl

Formand for bestyrelsen i FrivilligCenter Favrskov, Lena Leth Jensen glæder sig over udvælgelsen:

"I FrivilligCenter Favrskov har vi sammen med relevante lokalforeninger på social og psykiatriområdet og Center For Vejledning og Afklaring arbejdet målrettet med at få netop denne målgruppe ind i vores frivillige fællesskaber. Med projektet får vi mulighed for at arbejde endnu mere målrettet med denne indsats. Det er samtidig en milepæl for os som center, at vi får et større projekt til Favrskov."

csj