Kendt fra Løvens Hule: Må udskyde Aarhus-åbning
Shaping New Tomorrow skulle have åbnet på Store Torv i starten maj, men det har coronakrisen sat en stopper for
Det har mere eller mindre kørt på skinner for det danske herretøjsbrand Shaping New Tomorrow, siden iværksætterne bag firmaet trådte over skærmen i det populære DR-program 'Løvens Hule' for første gang tilbage i 2018.
I programmet valgte JustEat-grundlæggeren Jesper Buch at investere i de tre unge nordjyske iværksættere, der står bag firmaet, noget der siden har vist sig at være klog beslutning, i det firmaet i dag sælger tøj for over 100 millioner kroner om året.
Firmaet, der egentlig startede som en online-forretning, har siden åbnet en butik i Aalborg og København, og her var det også meningen, at man skulle have åbnet sin første butik i Aarhus på Store Torv om et par uger, men det har coronakrisen imidlertidig sat en stopper for. Det oplyser medstifter Christoffer Bak til Finans.
"Først og fremmest er vi glade for, at vi ikke har valgt at åbne en masse butikker rundtom i landet. Vi har fokus på onlinesalget, og det betyder også, at coronakrisen rammer os mindre, end den kunne have gjort."
"Alligevel er det et kæmpe slag, at vi ikke kan åbne i Aarhus som planlagt. Indtil videre har vi udsat åbningen til juni, men den præcise dato er endnu ikke fastlagt," siger Christoffer Bak, der er medstifter og en af direktørerne i tøjvirksomheden.
am