"Det er uanstændigt"

uddannelse Efterskoleeleverne er tilbage. De større folkeskoleelever er tilbage. Selv 3.g'erne har fået lov til at vende tilbage til vante rammer på deres respektive gymnasier for at genstarte den hverdag, der blev sat på standby i midten af marts, da landets uddannelsesinstitutioner blev lukket ned.

For 1.- og 2.g'erne står den dog stadig på hjemmeundervisning på de forskellige virtuelle platforme og dermed ingen foreløbig tilbagevenden. Men hvordan føles det at væære uden skolekammeraterne og det fysiske fremmøde på gymnasiet?

Det har Lokalavisen Aarhus spurgt 18-årige Peter Hove om. Han går i 2.g på Egaa Gymnasium og er elevrådsformand på skolen.

"Det hele er virkelig træls for tiden. Lærerne har været gode til at få styr på den virtuelle undervisningen, men kvaliteten af vores uddannelse og læring er langt fra den samme som den, vi oplever, når vi fysisk er til stede på gymnasiet," fortæller han.

Peter Hove fremhæver især ting, som er nogle af de negative aspekter ved at skulle gå i skole hjemmefra foran computeren.

"Vi savner skolen og den dialog, man kan have face-to-face med sine lærere. Det er mærkeligt at sidde derhjemme, og vi mangler også den stemning, der er ved at gå i gymnasiet, når man lige møder folk på gangene eller er til fredagsbar."

Mens Peter Hove knokler for at holde motivationen oppe på hjemmeadressen i Kolind, hvor han bor med sin familie, så kan han se andre unge få lov til at genoptage hverdagen, og det frustrerer den unge gymnasieelev.

"Vi blev som 1.- og 2.g'ere ikke nævnt på nogle af pressemøderne, og jeg synes ikke, at vi har fået en ordentlig begrundelse for, hvorfor vi ikke må komme tilbage i skole," siger elevrådsformanden og tilføjer:

"Det kunne bare have været et par timer, hvor vi kunne møde op på skift, men vi har intet hørt, og det smitter af på folks motivation."

Rektor deler frustration

Rektor på Egaa Gymnasium Martin Ingemann deler Peter Hoves frustration. Han kalder 1.- og 2.g for de 'glemte årgange', og skolen undersøger alle muligheder for at inddrage eleverne på bedst mulig vis, men har indtil videre fået klar besked om ikke at arrangere fysiske møder.

"Jeg er helt med på, at alle åbninger i samfundet handler om at finde en balance. Men når jeg kalder 1.- og 2.g'ere for de glemte årgange, så er det, fordi de har siddet derhjemme siden midten af marts og fået virtuel undervisning. De kan inden længe tage på café, men de kan ikke gå i skole, og det forstår jeg ikke, " lyder det fra en tydeligt frustreret Martin Ingemann.

Han tilføjer, at undervisningsdelen ikke er problemet - det har man løst gennem struktureret virtuel undervisning.

"Problemet er, at det går ud over det sociale fællesskab, som er afgørende for, at en klasse kan fungere. Det motiverer dem at lære noget sammen med andre . Nu tager man to årgange og holder dem fra skolen indtil august, når sommerferien er slut, og det er uanstændigt."

1.- og 2.g-klasserne er en del af den såkaldte fase 4 af genåbningen. De går nemlig under betegnelsen 'øvrige uddannelser' i fællesskab med blandt andre voksenuddannelser, der ligeså åbner til den tid. At de vurderes på lige fod med voksenuddannelser falder dog ikke i god jord hos rektoren fra Aarhus Nord.

"Man sidestiller dem med voksne mennesker på professionshøjskoler. På gymnasierne er det unge mennesker fra 15-17 år, det går ud over, og det er et svigt. Jeg synes, at det er et kæmpestort problem - også selvom der bliver taget hånd om de elever, der er frafaldstruet. For det handler i lige så høj grad om de helt almindelige, velfungerende elever, som bliver drænet for motivation og lyst."

Del dagene op

Danske Gymnasier, interesseorganisation for de de almene gymnasier og HF-uddannelser, kæmper også for at få 1.- og 2.g'erne tilbage på gymnasierne.

Der er kort tid til sommerferien. Gør det nogen forskel, om de unge gymnasieelever bliver hjemme lidt endnu?

"Det er rigtigt, at der ikke er lang tid til sommerferien. Men i to måneder har de siddet ved en computer uden at være i fysisk kontakt med hverken lærere eller kammerater. Det er lang tid, og de er ved at være rigtig møre," siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier og tilføjer:

"Vi kan se, at de ikke trives specielt godt ved at være derhjemme alene. Så vi mener, at det er vigtigt, at de får en mulighed for at få hilst på hinanden eksempelvis ved sociale arrangementer, så vi kan få trivslen tilbage på sporet."

Helt konkret ønsker Danske Gymnasier, at man deles om tiden på skolerne, så de yngre årgange eksempelvis har en halv dag hver på skolen.

I siger, at en enkelt dag vil gøre en verden til forskel. Hvorfor mener I det?

"Det kunne gøre en kæmpe forskel for de studerende at se hinanden igen. Jeg vil lade andre svare på, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, men det er et stort ønske for os, og vi beder om, at det bliver overvejet."

18. maj genåbnede eksempelvis folkeskolernes ældste årgange, erhvervsuddannelserne og efterskoler. De to yngste gymnasieårgange må dog vente yderligere, før der igen er fysisk gruppearbejde, fredagscafé og morgensamling.