Hadsten Fri Fagskole får 100.000 kroner til kunstprojekt
Elever på Hadsten Fri Fagskole skal i samarbejde med kunstnerne Line Frøslev og Morten Trupp udføre et værk
kunst Når eleverne på Hadstrin Fri Fagskole - Linieskolen vender tilbage har de lidt ekstra at glæde sig over. De har nemlig fået tildelt et sponsorat på 100.000 kroner til et kunstprojekt.
Eleverne skal i samarbejde med kunstnerne Line Frøslev og Morten Trupp udføre et værk bestående af et relief i forskellige materiale samt fire billeder udviklet af eleverne.
Projektet lægger op til, at eleverne udnytter de færdigheder, som de har lært i skolen samtidig med, at de skal lære at få blik for, at de skal bruge forskellige kompetencer for at løfte et samlet resultat.
Projekterne støttes af LB Foreningen, der hvert år donerer op til 300.000 kroner til kunstprojekter, der inddrager børn, elever eller studerende i et varigt kunstværk. Uddelingerne er en del af LB Foreningens arbejde for at understøtte kunst og undervisning. I år var det uddannelsessteder i postnumrene 7000-9990 der kunne søge støtte.
mj