Fortsæt til indhold

'Barnets Butik' genåbner

Red Barnets genbrugsbutik på Adelgade 60 slår dørene op igen mandag 11. maj kl. 10.00

Samfund
Arkiv

skanderborg Af hensyn til kunder og de mange frivillige har Red Barnets genbrugsbutik i Skanderborg haft lukket siden 12. marts, da Danmark gik i COVID19 lockdown. Nu er butikken klar til at tage imod kunder igen.

"Vi har hørt fra mange børnefamilier, at der er brug for, at vi åbner igen, så de kan supplere børnenes garderobe, nu hvor de skal være uden for så meget som muligt i børnepasning, skole og SFO," fortæller Pia Leig Pedersen fra Red Barnets genbrugsbutik, 'Barnets Butik', i Skanderborg

"Nu er vi klar til at åbne igen og har vi har forberedt os godt. Butikken er udstyret med værnemidler til kunder og frivillige, og der er indført nye procedurer for adfærd i butikken, betjening af kunder og modtagelse af donationer."

De frivillige har haft travlt med at sætte nye varer op, og butikken er blevet rengjort og venter nu blot på kunderne.

"Vi glæder os til at åbne igen og opfordrer alle vores kunder til at holde afstand, når de besøger butikken og følge vores anvisninger for adfærd i butikken."

bo