Fortsæt til indhold

Ny september-rekord i antal corona-smittede i Aarhus

Samfund
Arkiv

I går blev der registreret 16 nye covid-19 tilfælde i Aarhus Kommune. Det var det højeste antal i september, men er allerede blevet overgået med dagens tal. Ifølge Aarhus Kommunes opgørelse har 22 aarhusianere i det seneste døgn fået konstateret coronasmitte.

Incidens-tallet for Aarhus er samtidig steget til 25,4, hvilket er over den røde grænse på 20. Incidens udregnes som antal smittede i en uge pr. 100.000 indbyggere.

På landsplan er der registreret 454 nye smittede i det seneste døgn. Det er én person mere end dagen før og dermed det højeste tal, siden vi begyndte at registrere corona i Danmark.

Regeringen har på baggrund af den seneste tids opblusning af coronasmitte strammet reglerne for nattelivet, så barer, caféer og restauranter i hele landet fra i morgen skal lukke klokken 22.

jr