Hammels Brugsforening startede i mejeriet
Lørdag 9. august 1919 åbnede Hammel Brugsforening for første gang dørene i lejede mejeri-lokaler på Vestergade. 100 år efter er SuperBrugsen ved at gøre klar til at udvide med 500 kvadratmeter i det nu væltede Tema Center
100 år Lørdag 9. august 1919 åbnede Hammel og omegns Brugsforening for udsalg og detailhandel i forhuset til mejeriet på den daværende Hovedgaden (i dag Vestergade).
Formand for SuperBrugsen Hammel, Olav Nielsen, har været omkring lokalhistorisk arkiv i Hammel og SuperBrugsens egne arkiver for at finde oplysninger om Hammel Brugsforening.
Vi bringer her et uddrag, af det han fortalte under SuperBrugsens generalforsamling i maj 2019, krydret med egne oplysninger.
Kommentarfeltet nederst er åbent for kommentarer, forslag og gode minder om indkøbsture til Brugsen.
Seks købmænd i Hammel
Omkring år 1900 var der i alt seks købmænd i Hammel.
Der var også flere aviser i Hammel dengang - det var især Socialdemokraten, der skrev om planerne for en brugsforening, som var flere år undervejs. Det ser også ud til, at initiativerne til dels kom fra fagbevægelsen og måske især omkring slagteriet.
14. marts 1919 vedtages det at danne en brugsforening med 96 andelshavere, og man vælger en bestyrelse på fem mand.
To måneder senere 14. maj har man en velbesøgt stiftende generalforsamling. Slagteriarbejder Carl Christiansen vælges som formand.
30. maj lejer den nystiftede Brugsforening lokaler af Mejeriejer Clausen. I forhuset til mejeriet på Hovedgaden (i dag Vestergade) lejer man de lokaler som tidligere har været udlejet til Hammel Bank.
Hammel Bank bygger på Torvet den bygning, der i dag huser Danske Bank.
26. juni vælges kommis Anton Christiansen, Anbæk blandt 22 ansøgere som uddeler.
29 juli udstedes Næringsbevis til Hammel og omegns Brugsforening.
Læg mærke til at Næringsbeviset ikke giver ret til handel med stærke drikke.
FDB og bajersk øl
Straks fra starten indmeldte foreningen sig i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB)
På generalforsamlingen 24. november 2019 aflægges regnskab for perioden fra åbningen 9. august til 1. oktober.
Omsætningen på 12.000 kr. for perioden betegnedes af formanden som et overmåde godt regnskab – idet det svarer til en årsomsætning på omkring 100.000 kroner.
Man er nu nået op på 123 medlemmer. Der er forslag om at søge en bevilling, således at mellemmer kunne købe deres bajerske øl i forretningen.
Det vedtages også at etablere handel med fisk.
Til forhandler antager man Rasmus Buslund, som en eller to dage om ugen vil sælge fisk fra en vogn.
Op til jul det første år i 1919 har man ikke kun annonce i Socialdemokraten – man vil åbenbart gerne have fat i flere kunder.
Dødsbo på Vestergade
På generalforsamlingen 29. januar 1926 vedtages det at købe ejendommen et par huse længere nede af Vestergade.
Det er der Marsk Stigs Kro ligger i dag. Det var et dødsbo efter træhandler P. Andersen.
Læg mærke til, at du stadig kan se, hvor du kunne kigge ind på Davre og FDB-møblerne igennem vinduet. For træværket på den nuværende bygning afslører stadig hvor det aflange vinduesparti var.
Man køber ejendommen for 12.000 kroner med det formål at flytte butikken derned, når den nuværende lejeaftale udløber. Der har højst sandsynligt været tale om to lejeperioder af hver 5 år.
5. november 1928 vedtages det at ombygge ejendommen.
Udgifterne anslås til 28.000 kroner.
Indmuret manuskript
20. april 1929 indmurer man et manuskript i den nye bygning.
Der er en kopi af manuskriptet i den første protokol, som findes på Lokalhistorisk arkiv.
Der er bl.a. en beskrivelse af foreningens første 10 år med navne på bestyrelsesmedlemmer. Der er i alt tale om godt tresider skrevet af daværende sekretær arbejdsmand Chr. Sørensen. Han skriver bl.a. flg.
”… Foreningens formål var ved dens oprettelse at tilføre medlemmerne den størst mulige fordel, ved selv at uddele varer, og da nu foreningen har besluttet at opføre egen bygning er formålet stadig det samme, nemlig! I videst mulig omfang at frigøre sig for storkapitalens udbytning og derved fremme medlemmernes interesser…...”
Man fornemmer af ordvalget, at i hvert fald sekretæren Chr. Sørensen godt vidste, hvor han hørte til rent politisk. Foreningen har nok ikke været butik for grevskabet og andre spidser – de er så kommet til senere. I det hele taget har det også her, som så mange andre steder været givet, hvem der trofast handlede i Brugsen – og hvem der ikke kunne komme i tanke om at komme der - eller overhovedet ikke måtte komme der.
25 års jubilæum med flag
I besættelsens sidste år 9. august 1944 fejrer Hammel og omegns Brugsforening 25 års jubilæum med æresport og flag.
Hvis man kigger nærmere på billedet af Brugsen fra dengang. Så kan man se, at vinduerne er dækket til – måske af noget som ligner avissider.
27. september 1958 åbner man en ny butik efter ombygning og modernisering. Nu er det med delvis selvbetjening.
Fire uddelere i alt
I foreningens 100 år har der kun været fire uddelere. Den nuværende, Rene Sørensen, har været uddeler i lidt over 22 år.
Formændene har der derimod været mange af. De første to holdt kun to år hver især. Begge fordi de rejste fra byen.
Rykker til Tema Centret
Næste store skridt er, at man 15. maj 1970 underskriver køb af en del af markedspladsen sammen med Andelsbanken.
Nu skal Hammel Brugsforening være et rigtigt Supermarked.
Et år senere 25. maj 1971 åbner uddeler Leo Holm og formanden Agner Christoffersen Supermarkedet ved H-Centret, nu kaldet Tema Centret.
Dengang var det en nyskabelse i Danmark at overdække Østergades bagparti, lave en passage og opbygge den splinternye længe ud mod Godthåbsvej, med læsserampe og kælder.
Her har SuperBrugsen ligget lige ved siden af siden og der er udvidet løbende og i flere etaper. Blandt andet er underetagen ud mod Smedens Have overtaget og der er indrettet kontor og kantine.
Indgangen blev i 2013 flyttet fra torvet med Tulstrup Pigen om til den nuværende placering ud mod Godthåbsvej.
Byggeplaner og nedrivning
I 2017 købte SuperBrugsen en del af Tema Centret, og er i gang med at rive det ned. Det forventes at opkøbet, udvidelsen og ombrygningen kommer til at koste 22.5 millioner kroner.
Planen er at udvide butiksarealet med 500 kvadratmeter, der skal stå klar i 2020.
Der etableres blandt andet fire kasselinjer og to linjer med selvscanning. Frugt og grønt-området og slagter og delikatesse-afdelingen fordobles.
Den største omsætning i SuperBrugsens historie var omsætningen på næsten 83 millioner kroner i 2018. Overskuddet blev på 1,36 millioner kroner efter skat.