Onsdag: Laveste antal coronatilfælde i Aarhus i en uge
Arkiv
Dagens coronatal fra Aarhus Kommune viser, at der i det seneste døgn er konstateret 47 nye covid-19 smittede aarhusianere. Det er et drastisk fald i forhold til det foregående døgn, hvor der var over 100 smittede i Aarhus, og vi skal tilbage til 27. oktober for at finde et døgn med færre smittede.
Der er også sket et fald på landsplan fra gårsdagens smitterekord på 1.353 smittede til 936 tilfælde i dag.
Til gengæld er der sket en pæn stigning i antal indlagte fra i går 169 til i dag 184 personer.
24 af de indlagte er på intensiv, og 17 af de 24 ligger i respirator.
Der er i det seneste døgn registeret ét dødsfald med coronavirus.
jr