Fortsæt til indhold

Pludseligt dødsfald: Thomas gik i seng - og vågnede aldrig op igen

Samfund
Arkiv

Thomas Hjortshøj, reklamemand fra Bramdrupdam ved Kolding, er pludseligt død kun 54 år gammel. Han afgik ved døden natten efter den 29. december, skriver Ugeavisen Kolding.

Ifølge mediet gik han i seng som sædvanligt, men vågnede desværre aldrig op igen.

Thomas Hjortshøj var oprindeligt fra Hjørring. Han var uddannet som grafiker fra Den Grafiske Højskole, og arbejdede med tryksager, inden han i 1999 etablerede eget marketings- og reklamebureau.

Marketing- og reklamebureauet ConceptHuset drev han de seneste år fra Pakhuset i Kolding.

Han efterlader sig hustruen Lotte, to sønner, to af hustruens børn og to børnebørn, skriver Ugeavisen Kolding.

jn