Smukfest giver stolthed til byen
Smukfests betydning for Skanderborg rækker langt ud over bøgeskoven, mener turismeforsker
Det er svært at sige Skanderborg uden samtidig at tænke festival. Det er Szilvia Gyimóthy enig i, og det har stor værdi for byen, mener hun. Szilvia Gyimóthy har forsket i events og begivenheders brandingværdi for steder.
"Festivalen giver folk gode associationer. For eksempel om rummelighed. På den måde er Smukfest med til at forme Skanderborgs brand," for
klarer turismeforskeren og lektoren fra Aalborg Universitet.
Så du tænker, at de positive værdier, som festivalen lever efter, også smitter af og har betydning for hele byen?
"Helt klart. Og det er noget, som turistforeningen skal arbejde endnu mere aktivt for at mobilisere; At det her er et rummeligt sted. Det kan man jo bruge eksempelvis i bosætningskampagner eller i tiltrækning af arbejdskraft," siger Szilvia Gyimóthy.
Har økonomisk betydning
I 2017 udkom Rambølls seneste rapport omkring Smukfests betydning for lokalsamfundet.
Festivalen giver en stolthed og et ejerskab til byen. Det giver en fælles identitet og samhørighed
Her fremgår det, at 80 procent af festivalens gæster ikke er her fra kommunen. Det samme gør sig gældende for 75 procent af medhjælperne.
Desuden skabte Smukfest i 2016 en lokal omsætning i kommunen på cirka 48.4 mio. kr. Det svarede til 30 beskæftigede. Hertil kom den direkte beskæftigelse på festivalen, som udgjorde 24 beskæftigede.
Giver ejerskab til byen
Ud over at højne kendskabet til Skanderborg fra udefrakommende, så peger Szilvia Gyimóthy på, at Smukfest også indadtil i kommunen har betydning:
"Festivalen giver en stolthed og et ejerskab til byen. Det giver en fælles identitet og samhørighed."