"Kom til mig..."

Det varer ikke længe, før vi atter træder ind i den nok travleste måned af dem alle: December. Butikkerne har for længst taget forskud på juleglæderne. Selvom det måske bare er indbildninger, er det som om, at de begynder tidligere og tidligere for hvert år, der går. Knap nok er man kommet ud af oktober, før julelysene er kommet op på butiksfacaderne, og hjerterne hænger og dingler i vinduerne.

Måske er man også nu selv så småt begyndt at forberede sig på alt det, der skal nås. Julefrokoster, der skal aftales og planlægges, julebag, der skal bages, gaver, der skal købes (helst før d. 23. december), juleafslutninger, der kræver ens tilstedeværelse…

Her inden vi overhovedet har åbnet den første låge i u-landskalenderen, kan man allerede blive småforpustet blot ved tanken om alt det, der skal gøres.

Derfor lyder Jesu ord til os på den sidste søndag i kirkeåret som sød musik i rigtig manges ører.

”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile”.

Hverken julestemningen eller livet står eller falder nemlig med, om man nu også nåede alt det, man havde planlagt. Eller om det blev, som man havde forestillet sig.

Kom til mig, siger Jesus og lover os, at vi kan hvile trygt i den kendsgerning, at mennesket altid er omfattet af den kærlighed, som udgår fra Gud. Og at det er en kærlighed, der går forud for alt andet. Alt det, vi lykkes med. Og også det, vi ikke lykkes med.