Fortsæt til indhold

Historisk badehotel er gået konkurs

Man forsøger nu at få stedet solgt.

Samfund
am

I over 100 år har man kunnet besøge Badehotel Søfryd ved Roskilde Fjord.

Men nu hviler usikre fremtidsudsigter over stedet.

For 14. februar er det historiske badehotel taget under konkursbehandling. Det fremgår af Statstidende, skriver Finans.

TIl mediet udtaler kurator, at man nu arbejder ihærdigt på at finde en køber til badehotellet.

»Vi arbejder på højtryk for at finde en mulig køber til hotellet, og gerne en køber som vil drive hotellet videre og overtage flest mulige medarbejdere. Vi er i dialog med forskellige potentielle købere, og salgsprocessen forventes intensiveret inden for den næste uges tid. Vi håber på en snarlig løsning til gavn for både medarbejdere og kreditorer,« skriver kurator Lotte Lundin til Finans.

Ifølge Sjællandske Nyheder var hotellet også i økonomisk uføre i 2021. Det fremgår også af hotellets regnskab for 2020/2021, hvor man endte med et underskud på 3,4 millioner.

Hotel Søfryd åbnede i 1916, og har haft flere forskellige ejere gennem årene. Den nuværende ejer og direktør er Martin P. Kraunsøe, som ejer stedet sammen med forretningspartneren Anders Thrysøe. De overtog hotellet i 2018