Ziga sat til salg: Du kan få Mette med i prisen

»Jeg valgte navnet Ziga sådan lidt tilfældigt. Det har egentlig ingen betydning, men jeg kunne godt lide det der Z,« siger Jette Bøcher og tegner med zig-zag bogstavet i luften på bedste Zorro-vis.

»Det har sådan lidt ’her kommer jeg’ over sig.«

Jette Bøchers åbne, venlige ansigt og det store smil signalerer ikke den overlegne udgave af ’her kommer jeg’, men hun er heller ikke lige frem én, der falder i med tapetet. Det gør hendes varer i butik Ziga bestemt heller ikke. Pangfarver og mønstre slænger sig på bøjlestativer og hylder ved siden af kunsthåndværk og spraglede puder og tæpper. Her kan kunderne gå på opdagelse i tøj og tilbehør, interiør og et lille udvalg af unikke specialvarer håndplukket i udlandet. Heldigvis køber de også noget, og Ziga har vækstet hvert eneste år, siden Jette Bøcher åbnede den for ni år siden.

»Det er en god, solid butik, som vi gennem årene har trimmet til at have, hvis jeg selv skal sige det, den helt rigtige kombination af varer.«

Elsker Ebeltoft

Jette og hendes mand Henrik Bøcher flyttede til Ebeltoft for ti år siden. Hun åbnede i første omgang Ziga på Nytorv, og flyttede to år efter til Adelgade, hvor hun i 2018 udvidede ved at inddrage nabolokalet.

Parret kom fra Randersområdet. De trængte til fornyelse, og så dukkede ideen om Ebeltoft op.

»Vi kendte ikke et øje, men vi kendte stemningen i byen, og den tiltrak os. Og jeg må bare sige, at vi har boet mange steder gennem vores liv, men vi er aldrig blevet taget så godt imod noget sted som i Ebeltoft.«

Det kan være udfordrende at åbne en butik i en by, hvor man ikke kender nogen, men Jette Bøcher fik hurtigt et netværk gennem blandt andet Æblekernen (netværk for erhvervskvinder), og hun har oplevet Ebeltoft som noget helt for sig.

»Her er en helt speciel rummelighed og venlighed i byen. Folk ønsker hinanden det bedste og alle møder alle med et smil. Det er ikke en by, hvor man sladrer om hinanden og forsøger at holde andre nede. Tværtimod. Det har været en stor, stor fornøjelse at drive forretning her, både på grund af kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Ebeltoft er simpelthen bare en dejlig by, og jeg glæder mig til at, jeg nu får mere tid til at gå på opdagelse i den.«

Vemodig, men lettet

Og det gør hun. Får mere tid, for beslutningen om at sende hjertebarnet Ziga videre er endeligt taget. Nyheden har bredt sig, og med den også lidt misforståelser om grundene til, at Jette Bøcher nu ønsker at sælge butikken.

»Min mand blev alvorligt syg i januar. Han er heldigvis kommet så fint om på den anden side af det, men mange tror, det er på grund af hans forløb, at jeg nu lukker. Det er det ikke.«

Hun har desværre selv gennem flere år haft en kronisk sygdom, som har betydet, at kræfterne til de lange åbningstider i forretningen ikke længere rækker, som hun kunne ønske sig.

»Det er klart, at Henriks sygdom var et wake-up call, som nok fik mig til at tage den endelige beslutning. Og det er jo heller ingen skam i en alder af 64. Nu er det tid til næste fase, og den glæder jeg mig til. Tænk sig, al den tid, jeg får. Jeg er lige dele vemodig og lettet, men jeg håber selvfølgelig virkelig meget, at nogle ønsker at købe butikken, så den ikke skal lukke.«

Zigas betroede medarbejder, Mette Kjær Monrad, som med Jette Bøchers ord er knaldhamrende dygtig, håber også, at nogle lægger billet ind, for i så fald følger hun gerne med ’i pakken’. En pakke, som, i følge dem begge, er ret god.

»Jeg har haft en professionel virksomhedsmægler til at vurdere prisen, og jeg synes, den er landet et fint sted. Det vigtigste for mig er, at der kommer én, som kan spejle sig i den sjæl, butikken har, og som vil føre den videre. Vi har en god, solid forretning, som er lige til at gå til, endda med verdens bedste medarbejder, webshop og de mest fantastiske kunder.«

Såfremt der ikke melder sig en køber inden, tager Jette Bøcher gerne sommeren med bag disken i Ziga.

»Og bagefter, så skal jeg slappe af. Altså, bare flade ud, være sammen med mine børn og børnebørn, min mand, min have og mit hus. Jeg glæder mig, men jeg glæder mig også til en god, sidste sommer i Ziga.«