Fortsæt til indhold

Hvem skal præmieres for arkitektonisk værdi?

Borgermøde om præmieringer af kvaliteter i byer og på landet i Skanderborg Kommune

Samfund
mw

Skanderborg Museumsforenings Udvalg for By- og Bygningskultur inviterer til debatmøde om, hvorledes vi sammen sikrer kvalitet, når vi bygger, renoverer, udvikler byens rum, gaderne, landskabet og søfronten.

Mødet finder sted torsdag 31. august klokken 16.30-18.30 på Fælleden i Skanderborg.

På mødet vil formand for Museumsforeningens Udvalg for Bygnings- og Bykultur, Jørgen Frost Larsen, præsentere Bygningspræmieringsordningen. Arkitekt Anna Mette Exner forklarer om sit syn på vigtigheden af at passe på det eksisterende byggeri, mens Arkitekt Rie Øhlenschlæger giver en gennemgang af sidste års præmierede projekter. Derefter lægges der op til debat med publikum.

Det er nødvendigt at tilmelde sig arrangementet på Skanderborg.bygningspraemiering@gmail.com senest 31. august klokken 12.

Skanderborg Museumsforenings Udvalg for By- og Bygningskultur opfordrer interesserede borger til at indsende forslag til præmieringer indenfor Skanderborg Kommune af restaurerede bygninger, tilbygninger til eksisterende huse, nybygninger i historiske bygningsmiljøer og byrum i historiske bydele.

Retningslinjer for indstillingerne kan læses på Museumsforeningens hjemmeside - www.museumskanderborg.dk. Forslag til nomineringer sendes til Skanderborg.bygningspraemiering@gmail.com senest 22. september.