Fortsæt til indhold

Finder giftige bakterier i dip: Opkast efter et kvarter

Produktet er solgt i hele landet.

Samfund
jro
Fødevarestyrelsen advarer mod bakterier i ostedip. Arkivfoto.

Der fundet bakterier i en ostedip - den kaldes derfor tilbage af Fødevarestyrelsen.

Ifølge Fødevarestyrelsen kan bakterien danne to typer af toksin. Det ene giver opkast det andet giver diarré.

»Ofte vil man begynde at kaste op hurtigt efter, at man har spist en fødevare med dette giftstof – indenfor 15 minutter til 6 timer,« skriver Fødevarestyrelsen, der råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.

Det er firmaet Paulig Denmark A/S, tilbagekalder Santa Maria Dip Nacho Cheese Style.

Det er denne dip, der kaldes tilbage. Foto: Fødevarestyrelsen.

Santa Maria Dip Nacho Cheese Style har et nettoindhold på 250 gram og gælder de dips, der har en ’Bedst før’-dato fra d. 01.06.2025 til d. 31.08.2025

Derudover opfordrer styrelsen til at kontakte egen læge, hvis der opleves symptomer.

Produktet er solgt i dagligvarebutikker i hele landet.