Fortsæt til indhold

Desperate beboere på villavej klar til selv at betale

I flere år har beboerne på en villavej i Randers kæmpet med stigende trafik og hurtig kørsel.

Samfund
citathistorie: tv2 østjylland

I flere år har beboerne på en villavej i Randers kæmpet med stigende trafik og hurtig kørsel.

For fem år siden lukkede Randers Kommune det ene ben af rundkørslen ved Rådmands Boulevard og Hobrovej i Randers. Det fik store konsekvenser på en lille villavej ikke langt derfra.

Ændringen betød nemlig, at langt flere bilister end tidligere begyndte at bruge Hejmdalsvej, og det gør de stadig den dag i dag.

»For 20 år siden, da vi flyttede hertil, var trafikken markant anderledes end i dag. Vi oplever et klart øget trafikpres, plus at hastigheden på vejen er alvorlig,« siger en af beboerne, Thomas Nielsen.

»Hvis der er kommet 100 gange flere biler, så er der også 100 gange så mange, der kører for stærkt. Det er det, jeg synes, der er allerværst. Også når vi har flere nye børnefamilier med helt små børn,« supplerer en anden fra vejen, Per Jensen.

Forgæves forsøg

Flere af beboerne har i årevis forsøgt at råbe Randers Kommune op om udfordringerne, efter rundkørslen blev ændret.

Sideløbende er der kommet en del nye borgere - og dermed også bilister - til området. Det har fået konsekvenser for beboernes dagligdag.

»Jeg tør ikke holde med min bil på vejen, fordi folk har fået skader på dem,« fortæller Per Jensen.

Hejmdalsvej set fra oven. Foto: TV2 Østjylland.

Beboerne så gerne, at bilisterne brugte en mere egnet vej at komme frem på.

»Hvorfor ikke bruge omfartsvejen, der ligger 100 meter herfra? Hvorfor har vi brugt mange millioner kroner på en stor, flot ringvej, når vi har en lille ringvej her, der hedder Hejmdalsvej,« lyder det samstemmigt fra Thomas Nielsen og Per Jensen.

Villige til at skæppe i kassen

Faktisk er beboerne så desperate, at de er villige til at kigge på selv at betale for tiltag på vejen. Og eventuelt søge diverse fonde om tilskud. Men kun på én betingelse.

»Så vil vi selv bestemme, om vejen skal spærres helt,« siger Thomas Nielsen.

Politiker Frida Valbjørn (EL) bakker beboerne op. Hun mener nemlig, at hun og kollegerne i Randers Byråd selv er skyld i udfordringerne.

»Vi har selv skabt et problem, der fører til uheld og mere trafik på vejen,« siger Frida Valbjørn.

Helt konkret nævner hun ændringen af rundkørslen ved Rådmands Boulevard som årsag til beboerne på Hejmdalsvejs frustrationer.

»Her har vi taget et valg, som har fået nogle direkte konsekvenser. Det kan være en fejl, som vi må få rettet op på.«

Frida Valbjørn hilser håndsrækningen fra beboerne velkommen, men hun mener ikke, at det er vejen frem.

»Nogle af de forslag, som de er kommet med, er forholdsvis billige, så dem burde vi bare kunne lave. Deres tilbud er flot, og det er svært at sige nej til, men det skal heller ikke være sådan, at når der skal laves noget, så tager vi ikke et kommunalt ansvar.«

Under alle omstændigheder håber beboerne, at der snart sker noget.

»Hvis vi skal tilgodese alle, så burde vi spærre vejen midt på,« mener Thomas Nielsen.

Teori - og praksis

En af dem, der kan gøre en forskel for beboerne på Hejmdalsvej, er Frank Nørgaard fra DF. Han er fungerende formand for Miljø- og teknikudvalget, og har gennem flere år været med til at behandle spørgsmålet om trafikforanstaltninger på vejen.

»Vi har løbende snakket om udfordringerne, men så vidt jeg ved, så har beboernes oplevelser af trafikmængden ikke stemt overens med virkeligheden,« siger Frank Nørgaard.

Den seneste trafikmåling på Hejmdalsvej blev foretaget i 2019, hvor der på et døgn var 1400 biler igennem. Frank Nørgaard erkender, at det kan føles voldsomt på en mindre villavej.

»Men at der sker uheld, tror jeg mere, handler om, at nogen ikke koncentrerer sig om at køre bil, når de kører bil,« siger udvalgsformanden.

Alligevel er han villig til igen at kigge på vejen og beboernes udfordringer. Især hvis de selv er villige til at bidrage.

»Når borgere selv tilbyder at lave noget af arbejdet eller skaffe penge, så er det da altid nemmere for os som kommune at finde de sidste midler,« siger Frank Nørgaard.