Bilka ved Aarhus får Salling Groups største solcelleanlæg på taget
Som led i en udrulning af 570 solcelleanlæg på Salling Groups matrikler i ind- og udland har Bilka i Tilst nu fået et solcelleanlæg på taget. Det bliver det største af alle koncernens solcelleanlæg.
Salling Group har et mål om at få solceller på tagene af koncernens 570 matrikler i både ind- og udland, og nu er turen kommet til Bilka Tilst.
Panelerne er sat op og netop taget i brug.
Solceller på taget glæder varehuschef i Bilka Tilst, Søren Hostrup:
»Jeg er både glad og stolt over, at vi har fået denne mulighed for at investere i dette store solcelleanlæg, så vi kan reducere vores energiforbrug her på matriklen. Det er et stort skridt i den grønne omstilling, og vi kommer til at dække cirka 28 procent af varehusets forbrug,« siger han i en pressemeddelelse.
Det er et stort skridt i den grønne omstilling, og vi kommer til at dække cirka 28 procent af varehusets forbrug.Søren Hostrup, varehuschef i Bilka Tilst
De 570 solcelleanlæg total set i Salling Group kommer til at dække en stor andel af koncernens energiforbrug. Da der allerede er sat solceller op og flere er på vej, gør det Bilka, Føtex og Netto til førende energiproducent i dansk dagligvarehandel.
»Det er glædeligt, at vi har fået solceller på taget af Bilka i Tilst. Vi har sat fuld fart på udrulning og implementering af energi- og klimaindsatser, som hjælper os med at sikre vedvarende energi samt sænke vores CO2e-aftryk,« siger bæredygtighedsdirektør i Salling Group, Henrik Vinther Olesen.
Vi har sat fuld fart på udrulning og implementering af energi- og klimaindsatser, som hjælper os med at sikre vedvarende energi samt sænke vores CO2e-aftryk.Henrik Vinther Olesen, bæredygtighedsdirektør i Salling Group,
Der er blandt andet opsat solcelleanlæg på Salling Groups hovedkontor i Aarhus, hos Bilka i Vejle, Viborg og nu altså også i Tilst.