Fortsæt til indhold

Havn oversvømmet

Havnefronten i Ebeltoft er fredag morgen hårdt ramt af vandstandsstigninger efter stormen Pia.

Samfund

Ebeltofts havnefronter er fredag morgen ramt af vandstigninger på cirka 1,5 meter. Et stort kystsikringsprojekt er undervejs i byen, og noget tyder på, at det er en god ide, da fremtiden kun vil byde på endnu flere og større vandstandsstigninger som den, der ses denne fredag morgen, 22. december.

I flere bygninger på især Fiskerihavnen er vandet trukket ind. Kaffebaren Aoife Coffee, restaurant Stockfleth, Flyvefisken og Umage ølbar er ramt af vandstigningen.

Rygtet går, at der var godt gang i festen på Umage Øl torsdag aften, og at nogle af gæsterne derfor lod deres bil stå på parkeringspladsen, som nu står under vand.

Broer og den kommunale mole ved Skudehavnen er også helt væk i vandmasserne. Skudehavnen har længe råbt op om til kommunen, at molen er både faldefærdig og ikke tilstrækkelig, og derfor er der planer om en ny, men det trækker i langdrag på grund af manglende finansiering. Om der er sket varige skader på broerne ved de tre havne i Ebeltoft kan først opklares, når vandet har trukket sig tilbage.

Se billederne fra havnene i Ebeltoft her. Hvis du har storm-billeder, du vil dele med avisen, så send dem meget gerne til redaktion@lokalavisen.dk

Flere af husene ved Fiskerihavnen i Ebeltoft stod i vand.
Fiskerihavnen står under vand. Rygtet går, at der var godt gang i festen på Umage Øl torsdag aften, og at nogle af gæsterne derfor lod deres bil stå på parkeringspladsen, som nu står under vand.
Kaffebaren Aoife Coffee, restaurant Stockfleth og Flyvefisken blev ramt af vandstigningen, som estimeres til at have været mere end 1,5 meter.
Fiskerihavnen i Ebeltoft blev fredag morgen oversvømmet af en vandstandsstigning på cirka 1,5 meter. Alle fotos: Anne Frank Henriksen
Også trafikhavnen i Ebeltoft blev ramt af vandstandsstigningen, som betød at bådene lå på samme niveau som land.
Ebeltofts havnefronter blev fredag morgen ramt af vandstigninger på cirka 1,5 meter. Et stort kystsikringsprojekt er undervejs i byen, og noget tyder på, at det er en god ide, da fremtiden kun vil byde på endnu flere og større vandstandsstigninger som den, der sås fredag morgen.
Kutteren her ligger i Fregathavnen og broen den ligger ved er under vand.
Broerne ved Fregathavnen i Ebeltoft står under vand
Den forhøjede vandstand i Fregathavnen i Ebeltoft fik det næsten til at se ud som om, at Fregatten, som ellers ligger i tørdok, fik vand under sig.
Vejen her, Vestervej, ligger cirka 50 meter fra Fiskerihavnens kajkant i Ebeltoft. Vejen og havnen er adskilt af bygninger, men alligevel trængte vandet frem. Vinhandler Hos Walter gik akkurat fri.
En rendegraver kører sand til de berørte ejendomme på Vestervej i Ebeltoft.
Molen ved Skudehavnen i Ebeltoft er helt væk. Der er planer om en ny mole, og noget tyder på, at det haster
Broen ved Skudehavnen er under vand. Det er molen også. Havnefogeden oplyser, at de først kan vurdere skaderne, når vandet har trukket sig.
Her ved bord-bænkesættet i Skudehavnen i Ebeltoft er det hyggeligt at sidde en sommerdag. Ikke så meget denne fredag, hvor vandstanden er steget med omkring 1,5 meter. Alle broer og molen står fuldstændigt under vand.
Parkeringspladsen ved Vibæk Strand ved Ebeltoft er blevet til en pool.
Parkeringspladsen ved Vibæk Strand ved Ebeltoft er fredag morgen blevet til en pool.