Nytårskur 2024: Gartnergården Djurs i rampelyset
Lokale virksomheder i spotlight: Gartnergården, Norlys og AquaDjurs fortæller om deres fremtidsvisioner ved Nytårskur 2024 i Kolind+.
Når Syddjurs Kommune slår dørene op til nytårskur den 18. januar 2024 i Kolind+, vil tre lokale erhvervsnyheder stjæle rampelyset.
Tre markante virksomheder - Gartnergården Djurs, Norlys Energi og AquaDjurs A/S - forbereder sig til at løfte sløret for deres kommende projekter og visioner.
Gartnergården Djurs
Gartnergården Djurs, kendt for sin karakteristiske gårdbutik og café ved Randersvej 5 udenfor Rønde, har kulinariske planer i 2024.
Gartnergården Djurs planlægger en udvidelse af deres sortiment - udover det allerede startede drive-in bageri kommer der tilføjelser som gårdbutik, drivhus/organgeri, klappedyr m.m. i 2024.
Norlys Energi
Norlys Energi vil tage publikum med på en tur i Fremtidsparken ved Følle, hvor bæredygtige initiativer og forbedrede servicefaciliteter ved motortrafikvejen er i fokus.
Med købet af 11 hektar i området planlægger Norlys Energi at forme fremtidens energilandskab.
AquaDjurs A/S
AquaDjurs A/S, det nyligt fusionerede fælleskommunale spildevandsselskab på Djursland, vil afdække deres ambitioner for effektiv vandhåndtering og bæredygtige løsninger. Fusionen markerer et strategisk skridt mod en mere integreret tilgang til spildevand og drikkevand på Djursland.
Herunder drikkevand i den vestlige del af Djursland, som de forbrugerejede vandværker i Syddjurs ser som en dark horse og trussel mod fremtidens vandforsyning i Syddjurs.
Kuren begynder klokken 07:30 og slutter klokken 10:00.