Fortsæt til indhold

Kraftig regn: Kommunen opfordrer til at finde anden rute

Der er igen risiko for, at viadukten på Århusvej i Hinnerup blive afspærret.

Samfund

Det regner og rusker godt i det udenfor her tirsdag aften, og det bliver bare værre henover natten og i løbet af i morgen onsdag 3. januar. DMI varsler nemlig store mængder regn, slud eller sne.

Derfor er der stor sandsynlighed for, at viadukten på Århusvej i Hinnerup atter vil blive spærret af på grund af oversvømmelse, skriver Favrskov Kommune på sin Facebook-side.

»Vi anbefaler derfor, at man vælger en alternativ rute, så man undgår at køre forgæves,« skriver kommunen og fortsætter:

»Vi arbejder på at finde løsninger, der kan begrænse fremtidige oversvømmelser af viadukten. Indtil en permanent løsning er på plads, vil viadukten blive afspærret, når vandet står meget højt.«

Hvis viadukten atter afspærres, vil det være fjerde gang inden for tre måneders tid.

Kommunen henviser til sin hjemmeside, hvor man kan hente gode råd til, hvordan man skal forholde dig i tilfælde af oversvømmelse.