Fortsæt til indhold

Havet er gået i land i Grenaa

Molerækværk er væltet og bølgerne sender masser af vand indover.

Samfund
Følg snestormen direkte i vores liveblog, som løbende bliver opdateret med seneste nyt i tekst, billeder og video her.

Kattegatcentret havde allerede tidligt onsdag besluttet ikke at lukke op for publikum, og det var vist en god beslutning af flere grunde.

For mens beslutningen blev taget, fordi man nok ikke kunne forvente det store publikumsbesøg på grund af snevejr og fygning på vejene, så gik der hul på molerækværket, der beskytter havneområdet ved Kattegatcentret og ved færgerne til Halmstad og Anholt.

Heldigvis var der ikke færgeafgange på ruterne onsdag, for bølgerne slog ind over land og i løbet af dagen var området helt oversvømmet - men dog ikke afspærret, så nogle tog turen ud til færgelejerne og Kattegatcentret, selv om ikke mange biler har godt af en gang undervognsskyl med saltvand.