Læs de dejlige historier: Skanderborg viste sit hjerte, da vejret viste tænder

I den seneste uge har borgerne i Skanderborg Kommune bevist, at de er hjælpsomme og betænksomme mennesker. De massive mængder sne har på mange måder givet udfordringer, og i svære tider træder folk i karakter.

Rie Eggertsen beskriver det måske bedst i en kommentar i facebookgruppen Alt om Skanderborg:

»De der kan, har uselvisk stillet op for andre og ydet noget ekstraordinært (...) Og i stedet for brok over vanlig forstyrret behagelighed, har folk været forstående og set igennem fingre med småting, der ikke lige kunne ordnes med det vuns. Se dét er sgu samfundssind og næstekærlighed (...) Der er stor hjælpsomhed all over, og man bliver varm om hjertet.«

Det er svært, og måske også lidt urimeligt, at fremhæve nogle frem for andre. De uselviske gerninger har stået i kø. Med det in mente vil vi gerne give nogle få eksempler på den hjertevarme, folk i Skanderborg og omegn har udvist.

Nat på plejecentret

Onsdag 3. januar blev seks medarbejdere på Plejecenter Kildegården efter eget ønske på plejecentret natten over for at sikre, at de ældre borgere fik den hjælp, de måtte have brug for. En venlig pedel tog et smut i JYSK for at hente puder og tæpper, så medarbejderne kunne hvile lidt i løbet af natten.

»Jeg blev utrolig stolt, og de var utrolig uselviske. Som leder bliver man bliver glad, når man kan mærke, at medarbejderne har den samme bekymring for borgerne. En af mine medarbejdere havde taget en sovepose og en tandbørste med, da hun på mødte ind på arbejde. Hun vidste, hun ville blive, hvis det var nødvendigt,« siger leder af Plejecenter Kildegården, Venja Dalby Hansen.

Sej 80-årig

Da det rent trafikalt så mørkest ud i Båstrup ved Hylke, steg 80-årige Erik Clausen ind i sin bobcat og trak flere biler fri, så ejerne kunne komme hjem. Erik ryddede også vejen, så byens beboere kunne komme til købmanden i Hylke og købe ind.

»Han er guld værd. Han er knapt 81 år, og det, han har gjort, er imponerende,« siger Vivi Siim, der bor i Båstrup.

Kolde, unge mænd

To unge mænd, Daniel og Jannik, var onsdag 3. januar om aftenen strandet på henholdsvis Q8 og Cirkel K i Skanderborg. Via Alt om Skanderborg fandt de to gutter dog lynhurtigt logi for natten. En perlerække af skanderborgensere var villige til at åbne døre og hjem for de to forfrosne fremmede. Jannik forlod Cirkel K for at sove hos Nathia Rochat Elgård og hendes mand i Højvangen.

»Da han trådte ind ad døren, væltede det ind med sne, og vi kunne knap lukke døren igen. Han sov på sofaen i stuen nedenunder, mens vi sov ovenpå. Han var virkelig glad for, at han måtte sove hos, og han takkede mange gange. Næste dag nåede han at smutte inden morgenmaden. Jeg tror, det var godt, at han var parkeret på Cirkel K, så han kunne få et rundstykke,« siger Nathia Rochat Elgård.

Reddede mindehøjtidelighed

Annette Madsen arbejder på Skanderborg Vandrerhjem, og torsdag morgen stod hun, hvor Dyrehaven møder Kindlersvej, en ujævn skovvej, der leder det sidste stykke hen til vandrerhjemmet. Sneen lå i halvanden meters højde, men Annette skulle på arbejde. På vandrehjemmet skulle der senere på dagen afholdes en mindehøjtidelig for en yngre mand. Mens Annette og en kollega med skovle desperat prøvede at fjerne sne, kom Johnny Sørensen kørende på Dyrehaven i sin traktor. I stedet for at køre videre, stoppede han op, og efter en kort snak med Annette, gik han straks i gang med at rydde hele Kindlersvej og p-pladsen ved vandrerhjemmet for sne.

»Vi stod med et kæmpe problem. Vi havde lovet nogle forældre, at intet ville gå galt. Johnny stoppede op, da han så to kvinder i nød. De 77 gæster kom frem, og det ved jeg, at der var to forældre, der satte pris på. Johnny reddede vores dag,« siger Annette Madsen.

Alene i kørestol

En hjerneblødning for omkring fire år siden betyder, at Britt Guldbord i dag sidder i kørestol. Da sneen væltede ned over byen, befandt Britt sig pludselig i den situation, at hun var spærret inde i sit hus. Hun bad via Højvangen Skanderborg om hjælp til at få fjernet sne i sin indkørsel, og inden længe stod en hel familie fra nabolaget ved hendes hus med sneskrabere og skovle.

»Jeg kunne komme ud til min hoveddør, ned af rampen, og så ville jeg sidde fast. Når man bor alene og er i en kørestol, kan man blive lidt angst for, at man ikke kan komme ud, hvis det er nødvendigt. Jeg er dybt, dybt, dybt taknemlig over, at den familie udviste samfundssind. Det varmer ind i hjertet, at der er nogen der vil hjælpe. Dét, synes jeg, er stort.«

Fundet ved et tilfælde

Onsdag 3. januar om eftermiddagen bankede det på Per Billes dør i den lille by Alling nær Ry. Udenfor stod en syrisk mand med sine to børn. Manden spurgte, om de måtte komme indenfor lidt, så hans børn kunne få varmen. Den syriske mands bil sad fast i sneen omkring 500 meter væk, og den lille familie havde siddet i bilen i seks timer. Per Bille kom til at tænke på, om andre måske også var strandet nærved. Han fik det varme tøj på og gik ud og ledte, og inden længe var der fem yderligere mennesker i hans hjem.

»De havde fået den opfattelse, at der ville komme vejhjælp på et tidspunkt. Jeg sagde, at de ikke kom nogen steder, og at de skulle sove hos mig. De fik noget varmt at drikke og spise, og så lavede vi et felthotel. Mine gæster kom først afsted torsdag ved 17-tiden, og det var fordi, at vi fik nogen med en traktor til at trække dem fri. De kunne have siddet fast i deres biler i 24 timer,« siger Per Bille.